Stegt kyllingebryst med jordskokkesalat med hasselnødder og æbler

Stegt kyllingebryst med jordskokkesalat med hasselnødder og æbler. Opskrift til 2 personer.

2 kyllingebryster
1 økologisk citron
2 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk flydende honning
75 g hasselnødder
500 g jordskokker
2 røde æbler
1 bundt dild
1 bundt purløg
Olivenolie til stegning
Salt
Peber

Varm olivenolien op i en pande op ved stærk varme og smide kyllingebrysterne på. Brun dem på begge sider, og skru derefter ned på middel varme. Steg kyllingebrysterne færdig alt i mens, at du laver salaten klar – det ta’r cirka samme tid. Smart!

Riv skallen af citronen helt fint, og bland den med saften af citronen, rapsolie og honning.

Rist hasselnødderne i 5 min. ved 180 grader. Lad dem køle af og hak dem groft.

Skræl jordskokkerne og skær dem i meget, meget tynde skiver. Et mandolinjern vil her være et hit, men ellers må du i gang med den gode køkkenkniv. Skær æblerne i tern og hak dild og purløg. Vend det hele med dressingen, og maden er klar, efter du har smagt til med salt og peber.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.