Far-og-søn-alene-hjemme-snaske-udgave-af-Beef-Wellington


Snaskemad på højt plan …

Antal personer: 2 sultne herrer.
Forberedelsestid: 20 minutter.
Tilberedningstid: 45 minutter.

Ingredienser
500 g hakket oksekød
Salt
Peber
Emmenthaler
Bacon
Butterdej
1 let sammenpisket æg

Opskrift
Tag butterdejen ud af fryseren; den skal lige ligge 20 minutter inden du skal videre med dén.

I mens blandes kødet med lidt salt og peber, hvorefter det formes til et godt, gammeldags farsbrød.

Lav en fordybning deri og læg stænger af emmenthaler deri. Luk herefter kødet omkring osten.

Vikl bacon udenom, og brun herefter på alle sider.

Læg skiver af emmenthaler på butterdejen, læg kødet på og luk dejen omkring.

Pensl med æg og smid i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Vupti, så er der usund, men velsmagende, mad for mænd (fra ca. 6 år og opefter) …

Reklamer

Beef Wellington på lamsk. Altså med lam.


Wellington med lammemørbrad.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid: 10 minutter.
Tilberedningstid: 45 minutter.

Ingredienser
2 lammemørbrad
2 butterdej
Lidt smør/olie
1 håndfuld blandede skovsvampe
Lidt friskhakket rosmarin
1 finthakket skalotteløg
1 fed finthakket hvidløg
En anelse sennep
Æg til pensling

Øvrige ingredienser
Pebersauce (opskrift her)
Frisk, blandet salat

Opskrift
Befri mørbraderne for sener og fedt alt i mens, at du hakker svampene fint. Herefter skal de på en pande, hvor smør/olie lige får bruset af, sammen med skalotteløgene.

Lad dem simre ved svag til jævn varme med også rosmarin og hvidløg til der i store træk ingen væde tilbage er. Herefter tilsættes sennep, salt og peber efter smag.

Smør et tyndt lag svampeblanding på hver butterdejsplade, hvorefter mørbraden lægges oven på.

Rul dejen rundt om om og luk grundigt, så ingenting kan slippe derfra under tilberedningen.

Pensl med let sammenpisket æg og smid dem i ovnen i 12 minutter.

Lad dem herefter hvile i 7-8 minutter inden du skærer dem for og serverer med frisk salat og mild pebersauce.