Tiroler-speckknödel med timiansmør


Tiroler-speckknödel med timiansmør.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter + 30 minutter i køleskabet.
Tilberedningstid: 25 minutter.

Så kom sommeren endelig. Det føles som om, at efteråret nu har varet 9-10 måneder, så det er vel på sin vis også på tide, synes jeg. Hvis så bare, at der havde været en rigtig vinter. Du ved, sådan én med sne og den slags. Men næh nej, den slags kan kongedømmet ikke ryste op med. Danmark, nu får du ét år til at tage dig sammen, og ellers … Ellers …

Nåh, men i anledningen af sommerens ankomst, så stod den her til aften på vinterferiemad: Knödel.

Jeg ved, at mange ikke kan klare tanken om de – indrømmet – lidt specielle melboller, men jeg er fan.

Og med timiansmør, så bli’r det altså ekstra godt …

Ingredienser
300 g daggammelt toastbrød*
2 æg
1/4 liter mælk
125 g speck (pancetta som jeg brugte fungerer også fint)
1 lille bundt persille
50 + 50 g smør
Frisk timian
1 finthakket løg
Salt
Peber
Evt. lidt mel

Opskrift
Skær toastbrødet i grove tern. Bland sammenpisket æg, mælk, peber og salt, og hæld det over brødet. Ælt tingene godt sammen, og smid det i køleren i en halv times tid.

I mens skærer du speck i små terninger, og rister det af på panden. Tilsæt 50 g smør, løg og hakket persille. Lad det hygge sig ved lav varme i 9-10 minutter.

Hæld blandingen sammen med brødblandingen, og ælt godt sammen igen. Lad køle af, og form til boller på omkring 4-5 cm i diameter. Hvis “dejen” er for klistret, så tilsæt lidt mel.

Kog bollerne i letsaltet vand i ca. 15 minutter.

I mens smeltes den sidste del af smørret sammen med friske timiankviste ved jævn varme – så er saucen på plads.

Servér de kogte knödel med rigelige mængder smør- og timiansauce.

Det er lidt vinterferiemad, indrømmet, men med timiansmørret, så smager det nu ganske sommerligt alligevel.

Jeg elsker det …

*Hvis det er helt rigtig, så skal du have fat i “Semmelwürfel” – det er dog ikke til at opdrive her til lands, så toastbrødet kan altså også gøre det i en snæver vending.

Reklamer

Damebladsmad: Salat med speck, blodappelsin, figner og mandler

Speck
Salat med speck, blodappelsin, figner og mandler.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 0 minutter.

Den tidligere omtalte speck gik stort set til på den Alto Adige’ske Tarte Flambée-kopi – sidste stykke røg på denne damebladsret. Jeg er normalt ikke til salater, men den her, den var nu alligevel ikke helt ved siden af …

Ingredienser
Tynde skiver speck
Lidt rucola
1 håndfuld mandler
2 blodappelsiner
10-12 små, tørrede figner
1/2 bæger creme fraiche (af de små bægre)
Salt
Peber
Blåbærbalsamico

Opskrift
Hak 14-15 af mandlerne fint og bland dem i creme fraichen. Smag til med salt og peber, og stil det i køleskabet til det skal bruges.

De resterende mandler skal have lidt farve på en tør, brandvarm pande og køle lidt, inden de skal bruges.

Skræl appelsinerne og skær dem i tynde skiver. Fignerne skal være i lidt grovere skiver.

Anret som på billedet, og så er der damebladsmad for alle pengene …

Tarte Flambée goes Alto Adige: Pizza med speck, mascapone og løg

Pizza Pizza med speck, mascapone og løg.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter (ekskl selve dejen).
Tilberedningstid: 20 minutter.

Jeg har fået et stykke speck hjemtaget fra Tyrol i Italien. Et lidt specielt stykke, som var rullet i tørrede alpeblomster. Jo, jo, fint ska’ det være. Speck’en røg hhv. på denne Alto Adige’ske (altså tyrolske) udgave af den klassiske Tarte Flambée. Opskriften på selve dejen finder du i øvrigt her, hvis det skulle være …

Ingredienser
3-4 løg i helt tynde skiver
1/2 dl. æbleeddike
1/2 dl. vand
En smule sukker
200 g mascapone
Speck i helt tynde skiver
Lidt friskrevet parmesan

Opskrift
Smid løgene på en pande sammen med eddike og vand samt sukker. Lad dem koge sammen med væden til væden er kogt helt væk. Så’ de færdige.

Smør et lag mascapone på hver pizzabund, fordel løg på og herefter revet parmesan. Slut af med tynde skiver af speck.

Ind i pizzaovnen (hvis du har sådan en) i 2-3 minutter – eller vel 12-15 minutter i en almindelige ovn.

Uha, der har været stille … Eller ..?

A
Familieidyl af den pureste slags!

Der har været stille på bloggen i lidt tid. Og med god grund: Den lille familie har været på skitur til “vores” lille sted i det italienske. “Hvor?” spø’r du måske dig selv? If I tell you, I must kill you …

B
Far og søn i de bedst tænkelige omgivelser.

Men det har været en fantastisk tur. Intet mindre! Sol i alle dage lige med undtagelse af den sidste. Og sneen fald til lige inden vi ankom, så på dén front manglede der heller ikke noget.

Mad har vi selvfølgelig også fået, men der kommer altså ikke de helt store, og malende beskrivelser heraf, for jeg valgt at bare koncentrere mig om at nyde det hele, og ikke sidde med kameraet foran mig hele tiden.

C
Hjemmelavede ravioli med fyld af bl.a. langtidsbraisserede kalvekæber. Lækkerier serveret i 2.337 meters højde.

Lidt madbilleder skal du dog ikke snydes for. Det bedste fik min kære kæreste uden tvivl serveret i 2.337 meters højde med udsigt over bjergtinderne: En omgang hjemmelavet ravioli med fyld af bl.a. langtidsbraisserede kalvekæber og med en sauce baseret på trøffelsmør. Ikke dårligt. Slet, slet ikke dårligt! En ret, som jeg bestemt vil forsøge at efterligne på ét eller andet tidspunkt.

D
Når man befinder sig i Tyrol, så er en wienerschnitzel med fritter selvfølgelig på sin plads.

“Vores” område er i Tyrol, så en wienerschnitzel (arg, eller måske blev det til to) røg der også ned. Det der med peberrod, kapers og den lille ansjos, det er jo rent faktisk en dansk opfindelse – en god en af slagsen vel at mærke – så det får man ikke dernede. Men tyttebærsyltetøj er bestemt heller ikke dårligt!

Bloggen starter jeg lige så stille op igen, nu hvor ferien er slut, og når den værste del af min “efter-ferie-depression” har lagt sig. Så kig ind igen snart …

Grappa fra vinter i Tyrol


Den ene af to flasker grappa hjemtaget fra skiferien.

Jeg skal være helt ærlig: Jeg ved ikke ret meget om grappa. Jeg ved dog om jeg kan li’ det, når jeg smager det, og denne kan jeg godt li’!

Den er hjemtaget fra dette års skiferie i Italien, så om man kan få den her i Danmark, det skal jeg lade være usagt.

Den går fantastisk godt sammen med en rigtig go’ espresso.