Svinekoteletter med æbler, salvie og hvidløg

Salvie
Svin, salvie og æbler. Og et par andre gode medspillere …

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

2 gode svinekoteletter
En lille håndfuld friske salvieblade
2-3 gode, store æbler
3 fed hvidløg
50 g smør
Salt
Peber

Befri æblerne for kernehuset og skær dem i mindre både. Lad endelig skrællen sidde på. Smid dem herefter på en meget varm pande sammen med 20 g smør, lidt salt og peber samt en 7-8 salvieblade. Rør i det fra tid til anden til æblerne er møre og har taget farve.

I mens krydrer du kødet og smider det på en anden brandvarm pande sammen med en lille klat smør. Brun det på begge side, skru lidt ned og tilsæt så den sidste del smør sammen med hvidløg, som du lige knuser med groft med siden af en kniv, og de sidste salvieblade.

Kødet skal have 3-4 minutter på hver side, og undervejs hælder du lidt af smørsaucen over så det hele holder sig mørt og saftigt.

Lad kødet hvile et par minutter inden du serverer det på de stegte æbler.

Kæft det smager godt …

Reklamer

Braciole alla cacciatora med blomkålssalat med dild


Braciole alla cacciatora med blomkålssalat med dild.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 min. + marinering af blomkålen min. 30 min. samt 2 timer for kødet.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Braciole alla cacciatora
1 fed hvidløg
1/2 tsk anisfrø
1 spsk olivenolie
Friskkværnet sort peber
Salt
2 svinekoteletter
1 1/2 dl rødvin
1 håndfuld frisk dild

Blomkålssalat med dild
1 1/2 spsk grov sennep
1 spsk dijonsennep
2 spsk flydende honning
1 1/2 spsk hvidvineddike
1 1/2 spsk olivenolie
1 blomkål
1 stort bundt dild
1/2 dl kapers

Braciole alla cacciatora
Knus hvidløg med den flade side af en kniv. Stød anisfrøene i en morter, og bland dem med hvidløg, peber og olie til en marinade. Hæld marinaden over kødet og lad det marinere i minimum et par timer.

Drys koteletterne med salt og steg dem i olivenolie et par minutter på hver side ved god varme. Skru ned for varmen, hæld vinen på panden og lad kødet stå stå og småsimre i 10 minutter.

Server koteletterne med frisk dild over.

Blomkålssalat med dild
Bland sennep, hvidvineddike og olivenolie. Skær blomkålen i meget tynde skiver (et mandolinjern er din ven), og hæld dressingen over. Stil det i køleskabet i ca. 30 min.

Tag blomkålen ud af køleskabet og tilsæt kapers og finthakket dild.

Vinen til (og i) maden
I det lille hus drak vi en Montepulciano d’Abruzzo 2010 fra Borgo Sena til, som ligeledes var i saucen til kødet – den kan absolut anbefales, som en overordentlig god hverdags-vin, synes jeg.

Lettere fortolkede opskrift fra “Det Toscanske Køkken” af Helle og Alfredo Tessio samt Louisa Lorangs “Vild med grønt”.