Wonton-suppe

Wonton
Wonton-suppe.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
30 minutter.
Tilberedningstid: 30 minutter.

25 wontonplader
250 g hakket svinekød
4 tsk friskhakket ingefær
2 spsk soya
2 fed hakkede hvidløg
2 liter hønsebouillon (gerne den “hemmelige/ukendte” her)
1 brev dashi-pulver
1 sammenpisket æg
150 g kogte nudler
3 forårsløg skåret i skrå skiver
Lidt stærk chilisauce
Friskhakket koriander

Bland svinekødet med halvdelen af ingefæren og halvdelen af soyaen. Fordel en lille skefuld på en wonton-plade, og pensl derefter kanterne med lidt æg. Luk dem sammen som små pengeposer. Stil dem på bagepapir til når de skal bruges.

Opvarm bouillon i en gryde, sammen med resten af ingefæren, soya, hvidløg og dashi. Lad det simre i ca. 15 minutter, og tilsæt så wonton’erne. Lad dem koge med i ca. 5 minutter.

Tilsæt nudlerne og lad dem varme med i kort tid inden servering.

Tilsæt forårsløg, og server. Drys med friskhakket koriander, og evt. lidt chilisauce.

Reklamer

Sobanudler i sur/sød/salt suppe med kylling

Soba
Aftenens menu: En ganske god suppe med rødder i det asiatiske.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Ja, jeg fik så ikke fat i de frosne pandekager til mine forårsruller. Så det fyld, som jeg lavede i går, for kun at opdage, at jeg ikke havde pandekagerne i fryseren længere, og som jeg håbede at kunne bruge i dag, hvis jeg fik fat i pandekagerne, det er nu selv endt i fryseren. Så kommer det op, når jeg på et eller andet tidspunkt får fingrene i … Ja, netop pandekagerne! For de er på ingen måde til at opdrive her i det nordsjællandske, så det bliver ført når jeg rammer København på et eller andet tidspunkt, og kan lægge vejen forbi thai-supermarkederne dér.

2 kylingebryster
180 g sobanudler
3 forårsløg, fintsnittede
2 spsk sesamfrø
1/2 liter vand
2 spsk dashi-pulver (suppe-bouillon-agtig pulver-sag i små breve: Afsted til dit thai-supermarked)
1 tsk sukker
3 stjerneanis
1/4 dl soya
1/4 dl ketjap manis (japansk sød soya – igen: Afsted til dit thai-supermarked)
1/2 dl mirin (japansk risvins-agtig sag: Ooog igen, igen afsted til dit thai-supermarked)

Læg kyllingebrysterne i en sauterpande, og dæk dem med vand – kun så de lige akkurat er dækket. Smid to stjerneanis i vandet, og bring det i kog. Lad det simre i 15 minutter eller deromkring, til brysterne lige præcis er gennemkogte.

Bring imens vand, soya, ketjap manis, sukker, mirin, en stjerneanis og dashi-pulver i kog og lad det simre i 5–6 minutter derefter.

Kog imens nudlerne i letsaltet vand – de skal have cirka 4 minutter.

Hæld vandet fra nudlerne, og læg dem over i suppen. Skær kyllingen i skiver og anret dem ovenpå suppen og nudlerne. Drys med sesamfrø og forårsløg.

Suppe med asparges, ris og panchetta


Suppe med asparges, ris og panchetta.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 25 minutter.

Endelig, endelig, endelig fik jeg taget mig sammen til selv at lave fond. Efter kærestens 30-års fødselsdag var der en god slat kyllingeskrovsrester tilbage, som blev kogt sønder og sammen, sammen med diverse ting og sager. Og voilas: 5 timer senere var der 2 liter hjemmelavet hønsefond. Og den ene halvdel røg altså i nedenstående ret.

1/2 dl olivenolie
1 bundt timian, finthakket
6 skiver panchetta (eller rigtig go’ bacon), skåret i små stykker
3 fed hvidløg, finthakkede
100 g grødris
1 liter hønsefond
1/2 liter vand
1 bdt grønne asparges, skåret i skrå grove skiver
100 g friskrevet parmesan (det dér savsmuld, som man i nogle supermarkeder kalder revet parmesan er forbudt!)
Salt
Peber

Opvarm olien i en go’ stor gryde, og tilsæt herefter løg og timian. Skru ned og lad det rumstere i 8–10 minutter til løgene er klare. Tilsæt panchetta og hvidløg og giv det yderligere 5–6 minutter.

Tilsæt risene og rør godt rundt, så de alle bliver fedtet ind. Tilsæt så fond og vand og lad det lige akkurat koge op, inden du skruer ned igen og lader det simre i 20 minutter.

Tilsæt asparges og lad simre i yderligere 2–3 minutter. Tilsæt så parmesanen og you’re good to go! Altså efter du lige har smagt det hele til med salt og peber …

Inspireret på det kraftigste af en opskrift i “Mine bedste ingredienser” af Skye Gyngell.