Wellington-inspireret svinemørbrad med glaserede sukkerærter og forårsløg

DSC_0104
Wellington-inspireret svinemørbrad med glaserede sukkerærter og forårsløg.

Antal personer: 3 personer.
Forberedelsestid:
25 minutter + 40 minutter i blød for svampene.
Tilberedningstid: 35 minutter.

1 afpudset svinemørbrad
5-6 skiver parmaskinke
30 g tørrede skovsvampe
6 semidried tomater
1 pakke butterdej
1 sammenpisket æg
1-2 dl marsala
1 bdt. forårsløg
300 g sukkerærter
1 spsk. honning
Lidt vand
Saften fra en citron
Salt
Peber

Læg svampene i blød i marsala i omkring 40 minutter til de er bløde, hvorefter væden knuges fra og de hakkes fint sammen med tomaterne. Smid dem herefter på en pande, hvor væden steges fra. Tag panden fra varmen.

Læg et par kirurgiske snit i mørbraden, så du kan brede den og. Giv den evt. et slag eller to med en kødhammer, så du står med et godt, bredt stykke kød.

Læg svampe- og tomatblandingen på midten af kødet og rul sammen.

Læg parmaskinken på et stykke husholdningsfilm, og pak så mørbraden ind i skinken. Krydr med salt og peber, og rul så filmen så hårdt du kan omkring kødet, og smid det så ellers på køl i 15 minutter, så der lige kommer form på tingene.

I mens ta’r du din butterdej ud af køleren og lægger dem enkeltvis til optøning på en bradepande med bagepapir.

Ud med mørbraden igen, og så pakker du den eller nænsomt ind i dejen. Sørg for at glatter “kanterne” mellem dejen godt ud, så det er ét samlet stykke dej, som mørbraden er pakket ind i til sidst.

Pensl med ægget, og så i ovnen med uhyret i 35 minutter ved 185 grader.

I mens kødet hygger sig i ovnen, så snitter du sukkerærter og forårsløg. På panden med dem sammen med honning, vand og citronsaft. Lad det småboble til grøntsagerne er glaseret ligeså fint.

Alt er godt, og nu er maden klar, når du lige har skåret kødet i nogle pæne skiver, og anrette det på grøntsagerne.

Frisk timian som pynt, så der også er lidt for øjet …

Reklamer

Chop Suey med oksekød

Chop
Chop Suey med oksekød.

Antal personer: 4 (sultne) personer.
Forberedelsestid: 30 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

400 g godt oksekød skåret i tynde skiver
1 broccoli
1 dåse vandkastanjer skåret i skiver
400 g champignoner i skiver
1 løg i tynde både
200 g sukkerærter i skrå skiver
1 dåse bambusskud
2 spsk lys soya
2 spsk risvin
1 spsk sukker
2 spsk sesamolie
3 spsk østerssauce
2 spsk mushroom soya

Rør lys soya, risvin og sukker sammen, og læg kødet i. Lad det marinere i ca. 30 minutter eller længere. Opvarm halvdelen af olien i en wok ved stærk varme, og svits kødet deri. Læg det herefter til side.

Hæld resten af olien i wokken og steg løgene deri i ca. 1 minut. Kom herefter broccoli, vandkastanjer og bambusskud i. Svits i yderligere 2 minutter, hvorefter sukkerærter og champignoner tilsættes. Svits videre til svampene er møre, men med bid.

Kom kødet tilbage i wokken, og smag til med østerssauce og mushroom soya.

Servér sammen med jasminris.

Sur/sød-kylling


Fest-test: Sur/sød-kylling.

Antal personer: 5 personer.
Forberedelsestid:
30 minutters snitning af grøntsager samt 60 minutter til marinering af kyllingen.
Tilberedningstid: 10–15 minutter til selve sur/sød-kyllingen samt 22 minutter til risene.

Som tidligere skrevet, så holder den førstefødte sin første fest om kort tid, hvorfor denne opskrift lige skulle testes af inden for, om den kunne serveres som den ene af 117 retter den dag. Og den fungerede fint, så den er med på menuen.

Sur/sød-kylling
2 tsk friskrevet ingefær
1 rød chili, finthakket.
2 fed hvidløg, finthakket
6 stk kyllingebryst skåret i mundrette stykker
6 spsk soya
4 spsk riseddike
2 tsk 5-krydderi
1 bundt forårsløg, i skrå skiver
4 gulerødder i små stave
150 g friske sukkerærter, skåret på skrå
1/4 frisk ananas i tern (eller dåse-udgaven, hvis det ikke er til at få en frisk)
4 dl hønsebouillon
3 spsk tomatkoncentrat
2 spsk maizena
Salt
Peber
Lidt brun farin
3 spsk sød chilisauce
3 spsk fiskesauce
3 spsk smagsneutral olie
Frisk koriander

Ris
5 dl jasminris
7 1/2 dl vand

Sur/sød-kylling
Bland chili, hvidløg og ingefær grundigt sammen med soya og riseddike. Hæld det over kyllingestykkerne, og lad det marinere i ca. en time. Dette step kan godt springes over, hvis det skal gå stærkt – marinaden ryger med i gryden til sidst alligevel og giver smag. Men kyllingen smager i sig selv selvfølgelig af mere, hvis man lader den marinere.

Hiv kyllingen op af marinaden (men gem marinaden). Opvarm olien i en wok ved høj varme og svits kyllingen til den er ensartet brunet over det hele.

Smid gulerødder ned til kyllingen og svits i yderligere et par minutter, inden forårsløgene skal have samme tur. Herefter tilsættes 5-krydderiet.

Tilsæt sukkerærterne, og hæld saucen, som er pisket sammen af den resterende marinade, tomatkoncentrat, bouillon og maizena, ned i wokken. Bring skidtet i kog og tilsæt så ananas, chilisauce, fiskesauce, salt, peber og brun farin.

Serveres med jasminris og drysses med friskhakket koriander.

Ris
Skyl risene grundigt og kom dem i en gryde. Smid vandet op til risene, og kog ved svag varme under låg i 12 minutter. Tag dem af varmen, og lad dem stå i yderligere 10 minutter inden servering (stadig under låg).

Lettere modificeret udgave af den originale opskrift, som du kan se her.