Stenbiderrogn på smørstegt brød med pocheret æggeblomme


Mmmm-mmmm-mmmmm …

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
5 minutter.
Tilberedningstid: 60 minutter.

Ingredienser
Stenbiderrogn
1 lille finthakket rødløg
1 skive af verdens bedste brød (opskrift her)
Smør
2 æggeblommer
En dusk persille til pynt

Opskrift
Smid hele æg i sous vide’en ved 63 grader en time. Herefter slår du (forsigtigt) hul på ægget og tager hviden fra under en blid, kold vandstråle. Det er nemmest, hvis du tager ægget ud af skallen og holder det i hånden. Forsigtighed er nøgleordet her.

Udstik to cirkler af brødskiven og steg sprød i rigeligt smør på en pande.

Anret æggeblommen på brødskiven og stenbiderrogn oven på. Drys herefter med løg og pynt med persillen.

Verdensmesterforret! Og champagne til, det går rigtig godt …

Reklamer

Tatar med røget stenbiderrogn, grovfriterede løgringe, urter og æggeblomme anrettet på jord

Tatar_1
Tatar med røget stenbiderrogn, grovfriterede løgringe, urter og æggeblomme anrettet på jord.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Det her, det er godt! Sådan rigtig, overordentlig godt. Om det passer til en ganske almindelig tirsdag? Tja, i dag gjorde det …

Ingredienser
Stenbiderrogn
Salt
Peber
Sukker
Røg
Tatar
Koldpresset rapsolie
Dild
Brøndkarse
Løgringe
Fuldkornsmel
Smagsneutral olie til fritering
Æggeblommer
Æg
Rugbrød
Smør

Opskrift
Jord: Findel rugbrødet eller hak det forholdsbis fint. Smelt lidt smør på en pande, og smid krummerne på sammen med en smule salt og sukker. Under jævnlig omrøring lader du det så blive sprødt, hvorefter det skal køle lidt af inden brug.

Så er det med at få styr på rognen: Smag den til med en smule salt og sukker. Læg det herefter i en lille beholder med et tætsluttende låg. Pust lidt røg ind under med din røgpistol, og luk låget til. Lad det stå nogle minutter, hvorefter røgen lukkes ud igen. Stil til side til det skal bruges.

Snit fine ringe af løget, og vend dem herefter først i et let sammenpisket æg og så i mel, hvorefter de friteres kortvarigt i 170-180 grader varm olie. Læg dem til afdrypning på fedtsugende papir inden brug.

Kødet blandes med en smule olie, salt og peber.

Tatar_2

Anretning
Læg først lidt “jord” på tallerknen, hvorpå du lægger kødet. Ovenpå lægges et par løgringe – i den ene kan æggeblommen passende lægges.

Udenom anrettes små portioner rogn og urterne.

Aspargessuppe med grillede kammuslinger

Kammusling
Aspargessuppe med grillede kammuslinger – smagen af sommer.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

500 g grønne asparges
1 liter hønsebouillon
100 g stenbiderrogn
Olivenolie
Peber
2 skalotteløg
2–3 spsk. creme fraiche
Kammuslinger – jo flere, jo bedre
Lidt smør

Knæk asparges-enderne af – de knækker selv, hvor de skal, så den træede ende ikke kommer med. Skær dem herefter i mindre stykker, og gem hovederne. Hak skalotteløgene, og svits dem sammen med asparges i lidt olie. Tilsæt hønsebouillon og lad koge i 12–15 minutter, og blend herefter suppen. Tilbage i gryden efterfølgende, hvor rogn og creme fraiche smides i. Smag til med peber – der er rigelig med salt i hhv. bouillon og rogn, så hvis du smider salt i også, så gør det varsomt.

Kammuslingerne smides på en brandvarm – som i virkelig brandvarm – pande med lidt smør og olie. 30 sekunder på hver side, og de er klar.

Voilas: Smagen af sommer!