Bubble and Squeak


Bubble and squeak.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid: 10 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Det er egentlig morgenmad. Men det går nu også fint til aftensmad, hvis man ikke hænge sig i den slags detaljer. Navnet refererer til lyden og synet af mosen, når den – med lidt god vilje – rammer den varme pande.

Ingredienser
Bagte rodfrugter fra dagen før
Kogte kartofler
Salt
Peber
Smør
Smagsneutral olie
4-8 skiver røget bacon i skiver

Opskrift
Mos de bagte rodfrugter og kogte kartofler groft og smag til med salt og peber.

Opvarm en blanding af smør og olie på en pande og kast gode, store klatter på. Lidt ligesom, hvis du laver frikadeller – cirka samme størrelse er fint. Lad dem syde og boble på panden til de er sprøde og gyldne på den ene side, hvorefter de vendes og samme fidus benyttes på den anden side.

I mens steges bacon sprød på en anden pande, og så er det ellers bare at servere de to ting sammen.

Reklamer