Krydret svinekød fra Sichuan

Sichuan
Krydret svinekød fra Sichuan.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 gul peberfrugt
1/2 svinemørbrad
Frisk koriander
1 spsk gæret sort bønnepasta
1 tsk rød thai-curry
1 tsk soya
1 tsk sukker
1 tsk 5-krydderi
Sesamolie

Skær peberfrugterne i tynde strimler, og kødet i mundrette stykker.

Opvarm olie i en wok ved stærk varme, og brun kødet deri. Tilsæt bønnepasta, curry og krydderier sammen med peberfrugterne og soya. Lad det svitse ved hård varme i 3–4 minutter.

Server med kogte jasminris og friskhakket koriander.

Reklamer

Gong Bao – nu med and!


Gong Bao – nu med and!

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
 15 minutter + 30 minutter til marinerering af andebrystet.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Hvis Gong Bao skal være helt efter bogen, så er det vist kun kylling, som kan bruges. Men i og med, at vi i forvejen skal have ret meget med kylling i denne uge, så faldt valget altså på and i stedet for. Fremgangsmåden er dermed en del anderledes ift. den oprindelige med kylling, da denne ikke umiddelbart kunne overføres til and.

1 andebryst
1 spsk sesamolie
3 tørrede peperocinoer
1 tsk sichuanpeber
2 fed hvidløg i tynde skiver
3 forårsløg i skrå skiver, kun den hvide del
75 g peanuts, tørristede

Marinade
2 spsk lys soya
1 tsk riseddike
1/2 tsk sukker

Sauce
1 tsk lys soya
1 tsk mørk soya
1 tsk riseddike
Lidt sesamolie
2 spsk kyllingebouillon
1 tsk sukker

Bland ingredienserne til marinaden, vend andebrystet deri, og lad det marinere i minimum 30 minutter i køleren.

Knus peber og peperocino med en morter, opvarm olien på en pande, og rist dem deri et par minutter. Smid andebrystet på panden med skindsiden nedaf, og brun det grundigt. Vend kødet og steg færdig på den anden side – alt efter størrelse og smag for rosastegt andebryst ender du nok på alt mellem 12 og 20 minutters stegetid.

Fem minutter inden kødet er færdig, ligger du det lidt ud til siden på panden, og smider hvidløg og forårsløg på. Svits det og hæld saucen ved (saucen skal blot lige rystes sammen), inden du inviterer de tørristede peanuts med til festen på panden.

Serveres med kogte nudler, hvor saucen blot hældes over. På toppen kommer du skiver af andebrystet.

Opskriften (altså den oprindelige med kylling) er oprindeligt fra “Wok” – guder må vide, hvem den oprindelige bagmand er. Jeg kunne i hvert fald ikke læse mig til det noget som helst sted.