Penne med laks og vodka


Sk…-fuld laks …

Antal personer:  3 personer.
Forberedelsestid: 10 minutter.
Tilberedningstid: 30 minutter.

Ingredienser
400 g penne
Olivenolie
1 lille løg
1 dåse hakkede tomater
1 cl. vodka
1 dl. piskefløde
Røget laks
Frisk basilikum
Salt
Peber

Opskrift
Varm olien op ved jævn varme og smid finthakket løg i. Lad løgene blive klare.

Giv tomaterne en omgang med en stavblender og tilsæt dem sammen med fløde til løgene. Kog saucen op og lad det simre i 10 minutters tid.

Tilsæt så iturevne basilikumblade og vodka, smag til med salt og peber og lad det simre i yderligere 15 minutter.

Kog pennene aldente og vend dem herefter i saucen og anret derefter med små stykker røget laks og yderligere lidt iturevne basilikumblade.

Reklamer

Kalveescalope med salvie og citron og penne kogt som risotto

Veau
Kalveescalope med salvie og citron og penne kogt som risotto.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
5 minutter.
Tilberedningstid: 5 minutter.

Det her er en nem ret med en virkelig fin og let smag, som i min verden skriger “sommer”!

2 kalveescalope (schnitzler)
Saften fra en halv citron
Et bundt hakkede friske salvieblade
Salt
Smør
Olivenolie
Peber
Mel
Tørrede penne af god kvalitet
3/4 liter hønsebouillon
Et glas hvidvin
1 finthakket skalotteløg

Start med at lige tørre evt. væk fra kødstykkerne, så det ikke smatter ud over det hele ved næste step. Bank dem herefter til ca. 1/2 cm i tykkelsen med en kødhammer, hvorefter de drysses let med mel og salt og peber på hver side. Ryst overskydende mel af.

Opvarm olie og smør på en meget varm pande og lad det bruse af, hvorefter kødet smides på. Det skal ikke have meget mere en 1 minut på hver side.

Tag kødet af, og smid herefter salvie på panden sammen med citronsaften. Lad det koge ind i et minuts tid, og hæld det herefter over kødet.

Servér straks.

Pastaen tilberedes ved at en klat smør og lidt olie opvarmes i en sauterpande. Herefter tilsættes løg og det ligger og hygger sig i omkring 5 minutter – det må ikke blive brunt.

På med pastaen, som røres rundt i blandingen til de er fedtet godt ind. Så er det på med hvidvinen, som koges ind, inden en suppeskefuld bouillon hældes på. Under omrøring koges også denne ind, hvorefter en ny skefuld tilsættes. Fortsæt således til pastaen er kogt aldente. Den bliver mere smagfuld og cremet end normalt.

Penne med mascapone og ærter

Mascapone
Penne med mascapone og ærter.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
2 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Den her ret, den er fa’me hurtig at få smækket sammen. Meget hurtig. Og den er go’, og fuld af smag!

Tørrede penne af god kvalitet
250 g masapone
Friskkværnet sort peber
Friskrevet parmesan
Frisk basilikum
250 g frosne grønne ærter
1 fed knust hvidløg

Kog pastaen aldente imens du blander mascaponen med frikkværnet peber og hvidløg. Samtidig damper du også lige ærterne en 2 minutters tid, så de ikke er frosne, men stadig har masser af bid. Hæld vandet fra ærterne, når de er dampet.

Hæld vandet fra pastaen og bland det så med mascaponen og ærterne, og varm det så godt igennem, så al pastaen bliver godt fedtet ind.

Server med endnu et skud frikkværnet peber, friskrevet parmesan og frisk basilikum.