Lavendelis

Is
Lavendelis.

Antal personer: 5 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: Til isen er frossen.

1 dl. sødmælk
1 halvstor håndfuld friske lavendelblomster
100 g sukker + 2 tsk. sukker
4 æggeblommer
3 æggehvider
1/2 liter piskefløde
Flydende honning
Friske blåbær

Kog mælken op sammen med de 2 tsk. sukker og blomster. Rør endelig i det konstant og sørg for, at skidtet ikke brænder på.

Når sukkeret er kogt ud i mælken, så tag det fra varmen (rør stadig lidt i det), og lad det køle lidt af.

Si blomsterne fra, men pres dem mod dørslaget, så al smagen kommer fra dem. Mælkeblandingen beholder du, mens blomsterne kan komme på møddingen.

Pisk æggeblommerne sammen med den resterende del af sukkeret, så det bliver luftigt og hvidligt.

Pisk æggehviderne stive (det gøres nemmest i en pinelig ren metal- eller glasskål).

Pisk fløde til en let skum.

Vend først lavendelmælken i æggeblomme-blandingen. Vend så flødeskum i, og slut af med at vende æggehviderne i.

Hæld hele herligheden i en ismaskine, og kør isen i ca. en times tid. Så kan det ellers hældes i en form, og så klarer en almindelig fryser resten af skærene.

Eller du kan hælde isen i små forme, som fryses færdig i fryseren.

En 10-15 minutter inden servering tager du de små forme ud af fryseren, så du nemt kan vende dem ud på en tallerken.

Hæld herefter lidt flydende honning over og pynt med friske blåbær.

Fødselsdagsmiddag – desværre uden billeder …

Kitchen
Udekøkkenet i fuld brug …

Som overskriften siger, så er menuen uden billeder – de smuttede i farten er jeg bange for. Så I må nøjes med billedet af undertegnede i fuld udfoldelse i det nyligt anlagte udekøkken. I øvrigt verdens bedste ide med sådan et, når nu vejret er som det er for tiden. Så kan være med ude i haven/på terrassen sammen med alle andre mens man laver mad, og er ikke “gemt væk” i køkkenet.

Opskriften på rosmarinbrødene er her. Kødet (svinemørbrad og kyllingebryster) blev marineret i denne og denne marinade. Pølserne er der en opskrift på her og lavendelisen her.

Opskrifter på pomodori maturati tipo caprese, rosmarin-kartofler og Gateau Marcel er at finde nedenfor.

Antal personer: 8 personer.
Forberedelsestid:
30 minutter.
Tilberedningstid: 60 minutter.

1,5–2 kg små kartofler
Frisk rosmarin
Olivenolie
Salt
Peber
25–30 små tomater
Lidt sukker
2 rødløg, finthakkede
1 tsk rødvinseddike
3 mozzarellaer
1 glas kapersbær
1 bdt. frisk basilikum

Tomaterne skæres i halve og kommes i en bradepande. Drys med lidt sukker og olivenolie, og smid dem i ovnen ved 150 grader i 30. Tag dem ud og køl dem ned.

Mozzarellaen brydes i mundrette stykker og lægges til afdrypning i et dørslag.

Bland tomater, mozzarella, løg, eddike, kapersbær og basilikum. Sidstnævnte skal du huske kun at rive i stykker med fingeren, og ikke snitte med en kniv. Så fremhæves smagen bedre.

Kartoflerne renses og kommes i en bradepande. Hæld olie over og drys med salt, peber og rosmarin. Ind i ovnen med dem ved 180 grader i en lille times tid.

Lavendel-semifreddo med dadelsirup

Is
Lavendel-semifreddo med dadelsirup.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 3–4 timer minutter.

180 g flydende honning
6 dl piskefløde
Lavendelblomster
Dadelsirup

Beklæd fire små portionsforme med bagepapir, husholdningfilm eller lignende.

Varm honning laaaangsomt op sammen med 1/2 dl af fløden og de fleste af lavendelblomsterne, så tingene blander sig sammen ligeså fint. Pisk den resterende fløde meget stiv, og vend så honningblandingen i. Smid det hele i fryseren i 3–4 timer, og server med yderligere lidt lavendelblomster som pynt samt dadelsirup.