Paneret lammekrone stegt som lammekoteletter


Lam i grønne omgivelser.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Ingredienser
1 lammekrone med 4 ben
Rasp
1 æg
Mel
400 g ærter
1 lille squash
1 lille bundt grønne asparges
Smør
Rapsolie
Salt
Peber

Opskrift
Lammekronen deles i fire stykker, som først vendes i mel, så i let sammenpisket æg og til slut i rasp.

Opvarm en blanding af smør og olie på en pande, og steg så kødet i 3-4 minutter på hver side til paneringen er sprød, men kødet inden i stadig er rosa.

I mens opvarmes på en anden pande ligeledes smør og olie, hvor først små kvarte skiver af squash steges møre – men stadig med bid – sammen med asparges i grove stykker.

Til slut gør ærterne dem selskab og der krydres med salt og peber.