Paneret lammekrone stegt som lammekoteletter


Lam i grønne omgivelser.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Ingredienser
1 lammekrone med 4 ben
Rasp
1 æg
Mel
400 g ærter
1 lille squash
1 lille bundt grønne asparges
Smør
Rapsolie
Salt
Peber

Opskrift
Lammekronen deles i fire stykker, som først vendes i mel, så i let sammenpisket æg og til slut i rasp.

Opvarm en blanding af smør og olie på en pande, og steg så kødet i 3-4 minutter på hver side til paneringen er sprød, men kødet inden i stadig er rosa.

I mens opvarmes på en anden pande ligeledes smør og olie, hvor først små kvarte skiver af squash steges møre – men stadig med bid – sammen med asparges i grove stykker.

Til slut gør ærterne dem selskab og der krydres med salt og peber.

Reklamer

Grillet skaftkotelet med dildkartofler, grillet grønt og jordbær/myntesalat


Grillet skaftkotelet med dildkartofler, grillet grønt og jordbær/myntesalat.

Mængde: 3 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Ingredienser
3 skaftkoteletter
Salt
Peber
2 citroner
2 nye løg
6 nye gulerødder med top
1 bakke jordbær
Frisk mynte
600 g nye, danske kartofler
Dild
Smør

Opskrift
Tag koteletterne ud 15 minutter inden de skal på grillen, så de lige kan nå at varme sig lidt inden. Krydr herefter med salt og peber og smid dem på en brandvarm grill ved direkte varme i 6-7 minutter på hver side. Lad dem hvile 5-6 minutter inden servering.

Halve citroner, gulerødder og løg skal ligeledes have direkte varme til de er møre og lækre.

Kartoflerne koges møre i letsaltet vand, hvorefter vandet heldes fra og de vendes med dild og smør.

Jordbærrene renses og vendes blot med friskhakket mynte og lidt friskkværnet sort peber.

Skaftkoteletter på grill med tomatsalat med burrata


Skaftkoteletter på grill med tomatsalat med burrata.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 10-15 minutter.

Ingredienser
Friske, smagfulde tomater
Burrata
Frisk basilikum
Dildolie (opskrift her; men si den efter den er blevet blendet)
2 skaftkoteletter
Salt
Peber
BBQ-sauce (opskrift her)

Opskrift
Skær tomaterne i skiver og læg dem i et fad skiftevis tomat og burrata. Riv lidt friske basilikumblade over, dryp med dildolie, og så er den sk.. sådan set klaret.

Koteletterne krydres med salt og peber og pensles med BBQ-saucen. Smid dem på en brandvarm grill i 4-5 minutter (alt efter størrelsen på kødet) uden at røre kødet. Vend det herefter og steg 4-5 minutter på den anden side også.

Lad koteletterne hvile i 5-6 minutter inden servering.

Så’ det sgu’ sommer …

Skaftkoteletter med æbler med salvie, spæde brændte løg, nye kartofler og nyopgravede gulerødder

Svin_A
Skaftkoteletter med æbler med salvie, spæde brændte løg, nye kartofler og nyopgravede gulerødder.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 15-20 minutter.

Projekt “Tøm-haven-for-hvad-der-er-tilbage-inden-efterårets-frugt-og-bær-kommer” udløste denne ret. Alt med undtagelse af salt, smør, peber og kød var fra haven. Hvilken fryd …

Ingredienser
2 skaftkoteletter
Salt
Peber
4 syrlige æbler
8 salvieblade
8 små gulerødder med top
8 små, nye kartofler
6 små, spæde løg med top

Svin_B

Opskrift
kødet tages ud, så det kan nå at ramme stuetemperatur inden det skal steges. Det skal krydres med salt og peber, og så ellers bare på en pande med smør ved jævn til hård varme. 7-8 minutter på hver side, og så hvile i 2-3 minutter inden servering.

I mens opvarmes en spiseskefuld smør på en pande sammen med salvie, og når det bruser af, så kommes skrællede æblebåde på. Lad det hygge sig ved jævn varme under jævnlig omrøring til æblerne er moset lidt ud, men stadig kan hænge sammen med sig selv. Smag til med lidt salt og peber og evt. en smule sukker.

Kartoflerne vaskes blot og smides på en pande sammen med løgene og smør. Løgene dog først efter 5-10 minutter alt efter kartoflernes størrelse – de skal nemlig ikke have ligeså lang tid på panden. Før eller siden er alt mørt og lækkert.

På panden hvor kødet har stegt, der skal gulerødderne lige på og hygge sig ved kraftig varme i nogle minutter. Vend dem fra tid til anden, og når de er lidt blødere, men stadig med masser af bid, så er også de klar.

Grillet svinekotelet med jordbærsalat

Kotelet
Grillet svinekotelet med jordbærsalat.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 12-15 minutter.

Ingredienser
2 skaftkoteletter
Salt
Peber
250 g jordbær
1 dl. creme fraiche
1 fed finthakket hvidløg
Lidt frisk oregano

Opskrift
Krydr koteletterne med salt og peber, og smid dem på en uhyggelig varm grill ved direkte varme. 5-6 minutter på den ene side, og så det samme på den anden. Herefter må de gerne lige ligge et par minutter inden du sætter tænderne i dem.

Jordbærrene renses i mens, og skæres i forholdsvis tynde skiver, hvorefter de vendes i creme fraiche og hvidløg. Smag til med salt og peber.

Server koteletterne med jordbærsalaten, som lige får lidt friskhakket oregano over sig.