Kylling med kirsebær og blommer


Kylling med kirsebær og blommer.

Antal personer:  4 personer.
Forberedelsestid: 15 minutter.
Tilberedningstid: 40 minutter.

Ingredienser
4 kyllingebryster
250 g friske kirsebær
2 skalotteløg
8 blommer
2 fed hvidløg
Mel
Olivenolie
100 g bacon
1 tsk. stødt nellike
8-10 salvieblade
3-4 glas rødvin
Ærteskud
Persille
Salt
Peber

Opskrift
Vend kyllingen i mel og steg dem til en sprød stegeskorpe i varm olie i en sauterpande. Tag fra varmen.

Skær bacon i tern og steg dem næsten sprøde på panden sammen med løg.

Smid kyllingen tilbage i panden sammen med kirsebær og blommer – begge dele befriet for sten, stilke og andet – samt nelliker, de friske salvieblade og halvdelen af den hakkede persille.

Hæld vinen over, så tingene er nogenlunde dækket og smid derefter låg på. Smag til med salt og peber, og lad det simre i en lille halv times tid til kyllingen er gennemstegt.

Serveres med det sidste hakkede persille drysset over samt friske ærteskud.

Reklamer

Kylling og kirsebær


Kylling og kirsebær.

Antal personer:  4 personer.
Forberedelsestid: 20 minutter.
Tilberedningstid: 75 minutter.

Ingredienser
1 hel, stor kylling
2-3 håndfulde kirsebær
1 håndfuld citronmelisse
1 håndfuld salvie
Smør
Små kartofler

Opskrift
Løsn forsigtigt skindet på kyllingen.

Hak krydderurter og 2/3 af kirsebærene groft. Kom terninger af smør og krydderurte- og kirsebærblandingen under skindet på kyllingen.

Snør krabaten sammen med bomuldssnor.

Læg kartofler sammen med de sidste kirsebær i en stegeso, og placér kyllingen midt deri.

I ovnen med det hele ved 220 grader i ca. 1 time og 15 minutter.