Fettuccine med svampe, feta og ramsløg


Fettuccine med svampe, feta og ramsløg.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 10 minutter.

Ingredienser
Fettuccine
Feta efter behov
150 g champignon
1 finthakket skalotteløg
1 spsk. smør
Salt
Peber
10-15 ramsløgblade
Friskrevet parmesan
Persille til pynt
1 dl. Noilly Prat

Opskrift
Varm en pande op ved jævn varme, og tilsæt smørret. Lad det bruse af, hvorefter skalotteløg tilsættes. Lad løgene blive klare; de må ikke tage farve.

Skru op for varmen, og smid så svampene i kvarter på. Lad dem blive møre, mens du rører i tingene fra tid til anden.

Kast Noilly på, og lad alkoholen koge fra. Smag til med salt og peber, hvorefter ramsløgblade i strimler og stykker af feta gør selskab på panden.

Lad osten smelte lidt ud, og ramsløgene lige akkurat falde sammen.

Servér med friskkogt fettuccine og et skudt friskkværnet sort peber samt friskrevet parmesan.

Reklamer

Æggekage med asparges, feta og røget bacon

Eggs
Æggekage med asparges, feta og røget bacon.

Antal personer: 3 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 25 minutter.

8 æg
1/4 dl vand
Lidt olie
Salt
Peber
1 lille stykke røget bacon i små stykker, sprødstegt
1 bdt. grønne asparges
200 g god feta
En smule revet emmenthaler
Frisk basilikum

Pisk æggene sammen med vand, salt og peber. Hæld lidt olie på en dyb pande, som kan tåle at komme i ovnen, ved jævn varme, og hæld derefter æggene på. Lad dem sætte sig let, inden du fordeler de grønne asparges, som du lige har skåret i mindre stykker, smuldret feta og baconstykkerne.

Riv lidt emmenthaler over, og smid så ellers hele molevitten i ovnen ved 180 grader i 15 minutters penge. Giv evt. lige et skud grill til sidst, så osten bliver gylden og let sprød.

Pynt med friske basilikumblade, og spis så ellers herligheden med en skive ristet rugbrød.

Højrebsbøf med bagte radiser, kikærter og feta

BeefHøjrebsbøf med bagte radiser, kikærter og feta.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter + kikærter i blød i 10-12 timer.
Tilberedningstid: 1 time og 15 minutter.

4 højrebsbøffer
Salt
Peber
1 bdt. radiser
2 forårsløg
200 g feta
400 g tørrede kikærter opblødt i vand i 10-12 timer
2 spsk. fransk æblecidereddike
2 spsk. olivenolie + lidt til selve kikærterne
1 spsk. honning
1 tsk. dijonsennep

Kog kikærterne i rigeligt (frisk og letsaltet) vand i ca. 1 time. Hold øje med dem fra tid til anden, så du er sikker på, at de ikke koger tør.

Tag bøfferne ud af køleren ca. 30 minutter inden, at du mener, at det er tid til de skal på panden. Det er omkring nu. Krydr dem med salt og friskkværnet peber.

Når ærterne er kogt, så hæld vandet fra dem. Bagefter smider du dem så i et ildfast fad sammen med radiser, som du lige har renset, salt, peber og olivenolie. Sørg for at vende det hele godt rundt.

Så skal de ellers i ovnen i ca. 15 minutter ved 200 grader.

Imens pisker du lige eddike, olivenolie, honning og sennep sammen. Så er dressingen klar.

Steg bøfferne på en grillpande for fuld skrald, så de får stegeskorpe, men samtidig er røde indeni.

Så er det tid til, at ærterne skal ud af ovnen, og så blander du ellers forårsløgene i sammen med smuldret feta. Hæld dressingen over, og så er du tæt på mål.

Server kikærtesalaten med din saftige bøf, og du er godt kørende …

Opskriften på “salaten” er med et vældig kraftigt afsæt i Loui & Bearnaisens, som du finder her.

Svinemørbrad med sennep og honning og grillede asparges og små gulerødder med grov sennepsvinaigrette

Sous
Svinemørbrad med sennep og honning og grillede asparges og nye gulerødder med grov sennepsvinaigrette.

Antal personer: 3 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 3 timer eller deromkring.

Jeg har eeeeendelig langt om længe fået anskaffet mig et vandbad og en vakuumpakker (tak til forældre og svigerforældre for fødselsdagsgaverne!), så jeg kan indtræde i den – for mig – nye verden med at tilberede med sous vide.

Det er helt nyt, så jeg kæmper stadig lidt med det, men denne opskrift lykkedes nu ganske godt, hvis jeg selv skal sige det (om end, at jeg vil skrue en grad eller to ned for temperaturen næste gang, da jeg gerne ser min svinemørbrad lyserød indeni, selvom jeg ved, at det er der mange, som ikke er tossede med).

Kødet
1 svinemørbrad
1 spsk. sennep
1 spsk. honning
Salt
Peber

“Salaten”
8-10 friske grønne asparges
6 små, nye gulerødder med top
Lidt frisk løvstikke
God, frisk feta

Grov sennepsvinaigrette
2 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. sennep
2 spsk. grofthakket løvstikke
Et skud peber
1/2 spsk. rørsukker
1/2 dl olivenolie

Kødet
Skør mørbraden halvt igennem, og smid sennep og honning derind. Luk skidtet sammen igen, og krydr så med salt og peber på alle sider.

Vakuumpak kræet, og smid det i 58 grader i omkring 3 timer.

Når det er færdig, så pak det ud af vakummposen, og giv det en ordentlig stegeskorpe med en gasbrænder (jeg har sådan en håndholdt ukrudtsbrænder fra Harald Nyborg, som i den henseende gør et helt og aldeles glimrende job – creme brûlee-brænderen derimod vil jeg mene ta’r alt for lang tid).

Så’ kødet på plads …

“Salaten”
Smuldr feta. Stil til side.

Vask (hvis gulerødderne er helt friske og nye – ellers skal du nok lige skrælle dem) gulerødderne, og skær det meste af den grønne top af (lad dog lidt sidde for syns skyld). Blanchér dem i et minut i letsaltet vand. Stil til side.

Knæk den nederste del af dine grønne asparges (de knækker selv der, hvor de mener, at skællet mellem spiselig og ikke spiselig del er), og vend dem i lidt olivenolie og en anelse salt.

Smid dem på en virkelig varm grillpande et minut. Vend. Grill et minut. Stil til side.

Pil bladene fra løvstikken. Stil til side.

Bland alt og smid vinaigrette over efter smag og behag.

Grov sennepsvinaigrette
Bland eddike og sennep med sukker, og pisk godt rundt indtil sukkeret er opløst.

Tilsæt så olie i en tynd stråle under omrøring.

Giv det et skud friskkværnet peber, og tilsæt så den grofthakkede løvstikke.

Grillet lammerack med kartoffelsalat med friskbælgede ærter, feta, dild og citronolie

Lam_3
Grillet lammerack med kartoffelsalat med friskbælgede ærter, feta, dild og citronolie.

Her kommer sidste opskrift fra sommeren i Rørvig, men umiddelbart også den bedste. Det er smagen af sommer fra start til slut rent smagsmæssigt!

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
30 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter ekskl. afkøling af kartoflerne.

1 kg nye kartofler (her købt i en vejside i Rørvig – nyopgravede fra den tilstødende mark)
200 g god feta brækket i mindre stykker
Friskbælgede ærter – jo flere, jo bedre
1 bdt. frisk dild hakket groft
2-4 spsk. citronolie
Lammeracks – igen gælder næsten jo mere, jo bedre
Salt
Peber

Lam_2
Kartoffelsalaten.

Start med kartoffelsalaten, da denne skal laves med kun lune kartofler, hvorfor de lige skal nå at køle af.

Skrab kartoflerne og kog dem i letsaltet vand til de er møre. De skal stadig have bid, så lad være med at dødskoge dem. Hæld herefter vandet fra og stil dem til afkøling.

Bland kartoflerne med dild, feta, ærter og citronolie og giv hele herligheden et skud friskkværnet peber, og så er dét på plads.

Lammeracks’ene gnides med salt og peber, inden de kommer på en glohed grill ved inddirekte varme i omkrin 20 minutter alt efter, hvor lyserødt med kan lide sit kød. Vend det fra tid til anden, så det får stegeskorpe på alle sider.

Skær kødet i skive med ét ben på hver, og så er sommeren serveret på en tallerken!

Lam_1
Sommermaden i fuld flor (nåh ja, og en enkelt legetøjsbil, et godt glas rødvin og lidt oliven, som lige stillede den værste appetit inden maden var helt klar).

Kylling med feta og basilikum med græsk(agtig) salat

Greek
Kylling med feta og basilikum med græsk(agtig) salat.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

2 kyllingebryster
God feta
Basilikum
1/2 agurk fri for kerner
4 store solmodne tomater
1/2 rødløg
Sorte oliven

Lav et snit på langs af kyllingebrysterne. Bland lidt af fetaen med iturevne basilikumblade, og stop det ind i kyllingen. Luk med en kødnål, og steg brysterne på en pande ved jævn varme til gennemstegt.

Agurken – halveret og uden kerner – skæres i halvtynde skiver. Tomaterne skæres i grove tern ligesom den resterende del af fetaen. Løget særes i meget tynde skiver. Oliven halveres. Alt blandets. Færdig.

Fis af rugbrødsmadder …

2
De udemærkede erstatninger for rugbrødsmadderne til frokost!

Antal enheder: 20 stk. + 3 bonusboller.
Forberedelsestid:
30 minutter + 60 minutter til hævning.
Tilberedningstid: Ca. 30 minutter til “indholdet” samt 30 minutters bagning.

Jeg er så træt af rugbrødsmadder til frokost. Desværre er der ingen madordning eller lignende på mit arbejde, så tit og ofte er det netop menuen til frokosten. Og jeg har ét eller andet med rugbrød, og har haft det nærmest siden de små folkeskoleklasser; jeg synes det er det kedeligste i hele verden! Hvor andre, hvis de er en længere periode i udlandet, beder om at få tilsendt rugbrød, leverpostej og lakridser, så er jeg mere til … Til … Tja, egentlig blot til at spise, hvad der er “normalt” i det pågældende land.

Nåh, men hvorom alting er, så er her, hvad der er på menuen til frokost i denne uge: Små mini-galzoner/indbagte pizzaer/pirokker/indbagte halløjer – kald dem, hvad du vil. Så håber jeg ikke, at jeg når at blive træt af dem også.

Dej
1500 g hvedemel
4 spsk smagsneutral olie
2 tsk salt
100 g gær
9 dl vand

1
Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt så alt andet. Bland og ælt til dine arme er ved at falde af – eller brug en køkkenmaskine. Stil dejen til hævning i en time, hvorefter den skæres i 20 stykker, som alle rulles ud til små pandekager på ca. 15 x 15 cm. Fordel fyldet på dejen, og luk dem grundigt sammen. Pensl med æg og prik små huller med en gaffel, så den værste damp kan fordampe under bagningen. Bag ved 220 grader i en varmluftsovn i 30 minutter.

Fyld
Jeg lavede tre slags fyld, for at risikoen for at blive træt af frokosten allerede efter to dage forhåbentlig er mindsket. Så håber jeg, at det lille trick virker. Alle opskrifterne på fyld er til ca. 1/3 af brødene.

Risfyld
2 dl ris
250 g feta
1/2 bdt persille
1 glas hakkede soltørrede tomater

Kog risene og lad dem køle lidt af. Bland med de resterende ting, og skidtet er klar til fordeling på brødene.

Børnefødselsdagsfyld
400 g pølser
250 g emmenthaler
Ketchup

Skær pølserne i skiver og osten i tern. Bland med ketchup og fordel på dejen.

Spinatfyld
250 g frisk spinat
1 stort løg, finthakket
3 skinkeschnitzler
Salt
Peber

Skær skinkeschnitzlerne i strimler, og steg dem på en bande, så de får lidt stegeskorpe. Put spinat og løg på panden, og lad spinaten falde sammen inden du smager til med salt og peber. Klar til fordeling.