Varme vietnamesiske forårsruller med sesam/tempura-rejer


Varme vietnamesiske forårsruller med sesam/tempura-rejer.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
30 minutter.
Tilberedningstid: 30 minutter.

Lav først rejerne samtidig med, at du koger nudlerne og snitter grøntsagerne. Derefter kan du begynde at bekymre dig om selve forårsrullerne, da de kræver lidt opmærksomhed.

Sesam/tempura-rejer
1 dl tempura-mel (afsted til din asiatiske supermarkeds-mand)
1 spsk sorte sesamfrø
1 dl iskoldt vand
1 æg
30 store rejer
12 friske basilikumblade
Olie til friturestegning

Forårsrullerne
1 rød peber, finthakket
2 “plader” nudler
1 tsk friskrevet ingefær
1 spsk fiskesauce
1 spsk brun farin
200 g vandkastanjer, finthakkede
1 bdt purløg
6 vietnamesiske forårsruller
Sesamolie
Lidt olie til pensling
Frisk koriander til pynt

Sesam/tempura-rejer
Bland tempura, sesamfrø, æg og vand til en lidt klumpet dej. Rens rejerne for skal, hale, tarm osv. og tør dem godt, hvorefter du hælder dem ned i dejen og vender dem rundt, til alle er godt dækkede.

Varm olien op til en er klar (den er klar, når en brødterning bliver gylden efter 20–30 sekunder) og smid rejerne deri i 2–3 minutter, hvorefter de skal over på en stykke fedtsugende papir.

Samme procedure gentages med basilikumbladene – de skal dog kun have omkring 1 minut.


Forårsrullerne

Varm sesamolie op i en wok og tilsæt ingefær, peberfrugt og vandkastanjer. Svits det i et par minutter.

Tilsæt fiskesauce, brun farin, de kogte nudler og finthakket purløg og lad det simre i yderligere 2 minutter.

Hæld lunken vand op i et fad, som er stort nok til, at de vietnamesiske forårsruller kan være der. Tag en enkelt plade forårsrulle-dej over i og lad den blive blød. Smid den herefter over på en skærebræt.

Smid en omgang af nudelblandingen over på dejen og top med lidt rejer og et basilikumblad. Rul sammen og læg den på en rist beklædt med bagepapir.

Bliv ved til der ikke er flere rejer eller mere nudelblanding.

Pensl foråsrullerne med lidt olie, og smid dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter til de er sprøde.

Pynt med frisk koriander og servér.

Sur/sød-kylling


Fest-test: Sur/sød-kylling.

Antal personer: 5 personer.
Forberedelsestid:
30 minutters snitning af grøntsager samt 60 minutter til marinering af kyllingen.
Tilberedningstid: 10–15 minutter til selve sur/sød-kyllingen samt 22 minutter til risene.

Som tidligere skrevet, så holder den førstefødte sin første fest om kort tid, hvorfor denne opskrift lige skulle testes af inden for, om den kunne serveres som den ene af 117 retter den dag. Og den fungerede fint, så den er med på menuen.

Sur/sød-kylling
2 tsk friskrevet ingefær
1 rød chili, finthakket.
2 fed hvidløg, finthakket
6 stk kyllingebryst skåret i mundrette stykker
6 spsk soya
4 spsk riseddike
2 tsk 5-krydderi
1 bundt forårsløg, i skrå skiver
4 gulerødder i små stave
150 g friske sukkerærter, skåret på skrå
1/4 frisk ananas i tern (eller dåse-udgaven, hvis det ikke er til at få en frisk)
4 dl hønsebouillon
3 spsk tomatkoncentrat
2 spsk maizena
Salt
Peber
Lidt brun farin
3 spsk sød chilisauce
3 spsk fiskesauce
3 spsk smagsneutral olie
Frisk koriander

Ris
5 dl jasminris
7 1/2 dl vand

Sur/sød-kylling
Bland chili, hvidløg og ingefær grundigt sammen med soya og riseddike. Hæld det over kyllingestykkerne, og lad det marinere i ca. en time. Dette step kan godt springes over, hvis det skal gå stærkt – marinaden ryger med i gryden til sidst alligevel og giver smag. Men kyllingen smager i sig selv selvfølgelig af mere, hvis man lader den marinere.

Hiv kyllingen op af marinaden (men gem marinaden). Opvarm olien i en wok ved høj varme og svits kyllingen til den er ensartet brunet over det hele.

Smid gulerødder ned til kyllingen og svits i yderligere et par minutter, inden forårsløgene skal have samme tur. Herefter tilsættes 5-krydderiet.

Tilsæt sukkerærterne, og hæld saucen, som er pisket sammen af den resterende marinade, tomatkoncentrat, bouillon og maizena, ned i wokken. Bring skidtet i kog og tilsæt så ananas, chilisauce, fiskesauce, salt, peber og brun farin.

Serveres med jasminris og drysses med friskhakket koriander.

Ris
Skyl risene grundigt og kom dem i en gryde. Smid vandet op til risene, og kog ved svag varme under låg i 12 minutter. Tag dem af varmen, og lad dem stå i yderligere 10 minutter inden servering (stadig under låg).

Lettere modificeret udgave af den originale opskrift, som du kan se her.