Lam Dhansak … Med løgn bagefter!

Den indiske ret blev lavet. Men den blev ikke serveret.

For mine kære forældre kom forbi her til aften, så den indiske ret røg direkte i fryseren, da de diskede op med en lækker, lækker menu. Desserten skal jeg dog huske at tilskrive min kære kæreste – og den var også virkelig god. Måske opskrifterne kommer op på et senere tidspunkt, men indtil videre må I nøjes med billederne.

I øvrigt, så kommer den indiske ret selvfølgelig op med billeder og opskrift, når den kommer ud af fryseren en dag.


Forret: Gedeost med rød pesto og friske figner.


Hovedret: Torske- og brosmefileter på porrer, æbler, tomater, fløde og andet godt.


Dessert: Æble-smuldre-kage – bl.a. med æbler fra vores 1 meter høje æbletræ!

Reklamer

Dampet brosme med koriander og lime


Dampet brosme med koriander og lime.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 10 minutter.

400 g brosmefilet
2 dl æblemost øko-æblemost
2 spsk flydende honning
Saften fra 1 lime
1 bdt. koriander

Kog æblemosten ind sammen med honning til ca. halvdelen. Smag derefter til med limesaft og tilsæt den hakkede koriander – sidstnævnte først lige inden rette skal serveres, da det ellers mister sin flotte grønne farve.

Imens dampes brosmen i 5–6 minutter til kødet lige akkurat falder fra hinanden, når man prikke til det med en gaffel.


Også sønnike sku’ selvfølgelig have aftenens menu (han får som udgangspunkt altid det samme som os) – men det glider bedst ned, hvis det bliver serveret på hans Peter Plys-tallerken.