Pizza med røget gåsebryst og grønkål


Pizza med røget gåsebryst og grønkål.

Mængde: 4 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter (hvis du har styr på dejen inden).
Tilberedningstid: 15 minutter.

Dejen er den sædvanlige, som du finder her. Så’ dét på plads …

Ingredienser
1 omgang pizzadej
7-8 stængler grønkål
Olivenolie
1/2 røget gåsebryst
Braiseringssauce (brug den her)
Friskrevet parmesan

Opskrift
Skær bladene af stokken på grønkålen, og skær så bladene i grove strimler. Smid dem på en brandvarm pande med lidt olivenolie, og lad dem netop falde sammen inden du ta’r dem fra varmen igen.

Skær gåsebrystet i helt tynde skiver.

Rul dejen ud til fire pizze og fordel først lidt grønkål og derefter lidt gåsebryst. Top med friskrevet parmesan og 2-3 spsk. braiseringssauce og smid dem i pizzaovnen i 2-3 minutter; længere tid i en almindelig ovn.

Så’ der mad …

Reklamer