Ud at spise derhjemme. Ude. Kapitel 1: Ravioli ala Carbonara med bergspeck


Første ret i vores aften hjemme i Berlin: Ravioli ala Carbonara.

Antal personer:  4 personer.
Forberedelsestid: 15 minutter.
Tilberedningstid: 15-20 minutter.

Godt, lad os spring ud i det. Som nævnt i forrige indlæg, så rundede jeg sammen med familien Berlin for nylig.

Den ene aften blev vi hjemme, da sønnike ikke orkede at skulle mer’ på restaurant (hvem sagde First World Problems?).

Heldigvis havde vi været et smut forbi det ugentlige marked på Kollwitz Platz, som bugner af lækkerier. Det svære på dét marked er ganske enkelt at vælge.

Men vi fik købt ind til en lille 4-retters menu efter timers inspiration blandt de mange stader – og første ret var ravioli ala Carbonara med en uhyggelig god parmesan, bergspeck og double cream.

Fedtet? Tjooo …

Ingredienser
Ca. 250 g ravioli (gerne med fyld af ost og skinke)
50-60 g god parmesan
1-1,5 dl. double cream
4-6 skiver bergspeck
Friskkværnet sort peber
1 æggeblomme

Opskrift
Kog pastaen aldente. Nej, kog den til lige inden aldente.

I mens skæres speck’en i mindre stykker, som steges sprøde på en pande, hvorefter de lige skal køle en anelse af.

Bland fløde med revet parmesan og peber. Og når specken er kølet af, så også den. Og til slut en æggeblomme.

Vandet hældes fra pastaen, som derefter får selskab af saucen.

Gryden over blusset ved jævn varme under konstant – men forsigtig – omrøring til saucen tykner. Den må endelig ikke blive for varm, for så gryner den.

Servér med ekstra revet parmesan og et ekstra skud friskkværnet sort peber.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.