Hornfisk på to måder, havtaskefilet, dildstuvede kartofler, brunet smør og brændt citron


Sommer!

Antal personer:  4 personer.
Forberedelsestid: 20 minutter +  afkøling af kartoflerne.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Ingredienser
1 stort stykke havtaskefilet
4 hornfiskefileter
1 kg nye, danske kartofler
Dild
Salt
Peber
Sødmælk
1 spsk. smør + 75 g ekstra
Smagsneutral olie
1 spsk. mel
2 citroner
1 æg
Hvedemel
Rasp

Opskrift
Kartoflerne skrabes og koges møre (men med bid) i letsaltet vand, hvorefter de afkøles.

Kartoflerne skal lige inden servering blot knuses let med håndryggen og derefter have selskab af saucen, hvor du blot smelter 1 spsk. smør ved jævn varme, som du derefter tilsætter den ene spsk. hvedemel og pisker sammen til en smørbolle.

Herefter tilsætter du mælken i en tynd stråle til du har en sauce, som er, som du ønsker den. Tilsæt så hakket dild og smag til med salt og peber. Og evt. lige en anelse citronsaft.

Fisken, så til fisken …

Del hver hornfisk i to, hvor den ene del først vendes i mel og derefter i let sammenpisket æg for til slut at runde en omgang rasp.

Steg fisken på en brandvarm pande med cirka 25 g smør og en god slat olie. Både den panerede fisk, men også den anden, som blot lige skal have lidt salt, peber og citronsaft.

Havtaskefileten steges på samme pande i hel tilstand – ligeledes blot krydret med salt, peber og lidt citronsaft.

Havtasken skal have ca. 3 minutter på hver side, mens hornfisken blot skal have 1 minut eller 2 på hver side.

Halvér citronerne og brænd dem godt af på skærefladen.

Den brunede smør laves ganske enkelt ved blot at varme den resterende del smør langsomt op. Når den er smeltet giver du den fuld skrald på varmen til smørret bruner. Ikke brænder. Bruner. Herefter skal det fra varmen i en fart og er klar til brug.

Anret de dildstuvede kartofler i bunden af en tallerken med de forskellige typer fisk på – husk lige at skære havtasken i fornuftige stykker, så ikke én løber med de hele, og de andre sidder tilbage og hyler.

Læg en brændt citron ved siden af og dryp den brunede smør over samt lidt friskhakket dild.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.