En nr. 26, tak (maltpizza med confiteret kylling, lardo, kørvel, bøgeblade og skvalderkålskud) …


Så’ der salatpizza i nye klæ’r …

Antal personer: 4 sultne personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter + 4-5 timer til kyllingen.

Hvor jeg voksede op, lå der et pizzeria, som havde en pizza med salat, kebab og dressing (en nummer 26). Her er min nyfortolkning af pizzaen, som jeg faktisk aldrig brød mig om, men som alle andre åd i store mængder (jeg var mere til de pizzaer, hvor bunden næsten ikke kunne ses for forskellige typer kød).

Ingredienser
1/2 confiteret kylling (opskrift her)
1 omgang malt-pizzadej (opskrift her)
Lidt revet emmenthaler
Friskrevet parmesan
Kørvel
Bøgeblade (helt fine, nye skud)
Skvalderkålskud
Lardo

Opskrift
Rul dejen ud til 8 små pizze, og fordel en lille håndfuld emmenthaler på hver, og fordel derefter kylling efter behov (og mængde).

Så skal der fordeles tynde skiver af lardo, og så et gavmildt drys friskrevet parmesan.

I pizzaovnen med dem i 2-3 minutter til de er gyldne og sprøde (og som vanligt noget længere tid i en almindelig ovn; 15-20 minutter, måske?).

Herefter fordeles kørvel bøgeblade og skvalderkålsskud.

Så er det bare at sætte tænderne i fiduserne …

Reklamer

3 thoughts on “En nr. 26, tak (maltpizza med confiteret kylling, lardo, kørvel, bøgeblade og skvalderkålskud) …”

    1. Jep, helt nyudsprunge bøgeblade smager ganske glimrende. De er sådan lidt friske i det, og let syrlige. Men om lidt er det for sent at bruge dem, så indeholder de for meget garvesyre til, at de går godt som menneskemad …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s