Risotto med pesto og rejer


Risotto med pesto og rejer.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 20-30 minutter.

Ingredienser
Frisk basilikum
Parmesan
Olivenolie
Pinjekerner
Salt
Peber
Citronsaft
Risottoris; 3 dl. er nok meget passende
En slat hvidvin
1 spsk. smør
1 finthakket skalotteløg
Ca. 0,75 liter hønsebouillon (måske lidt mer’, måske lidt mindre)
Vannamei-rejer

Opskrift
Smæk lige pestoen sammen først, så stresser du ikke over den undervejs i tilberedningen af risottoen: Rist pinjekernerne på en tør pande til de ta’r lidt farve. Tag dem derefter af panden, så de ikke rister yderligere videre og bli’r sorte.

Blend dem sammen med friske basilikumblade og friskrevet parmesan. Tilsæt olivenolie i en tynd stråle mens du blender, til pestoen har den ønskede konsistens.

Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Så til risottoen: Opvarm olie og smør på en pande ved jævn varme og tilsæt løg. Lad dem blive klare, skru op for varmen og smid risene på, mens du rører rundt som en gal, så der ikke er noget der brænder på.

Når risene har en hvid kerne, så skruer du ned igen, og hælder hvidvin ved. Kog ind, inden du smider en suppeskefuld bouillon ved. Du skal stadig røre rundt. Og bouillonen må ikke være mere end lunken, for så kan du komme til at overkoge din risotto.

Når bouillonen er kogt ind, så hælder du en ny skefuld på, rører rundt, koger ind, ny skefuld på osv. Efter noget der minder om 15-20 minutter er du næsten i mål; risene stadig bid, men er ved at være der.

I med en håndfuld friskrevet parmesanen, rejer samt 3-4 spsk. pesto, rør rundt, låg på og lad stå i 3-4 minutter.

Servér i en flyvende fart med et skud friskkværnet, friskrevet parmesan, sort peber og et par basilikumblade.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s