Trøffelfarserede grisetæer med smør- og lardodampet spidskål

food
Trøffelfarserede grisetæer med smør- og lardodampet spidskål.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
30 minutter.
Tilberedningstid: 3 timer.

Uh, det her er godt! Grisetæer er måske ikke lige dén udskæring, som man fisker op af kølemontren som førsteprioritet.

Men der er der sgu’ mange gode sager, der deler samme skæbne (jeg nævner i flæng, oksehaler, griseører og svinekæber), som – helt som de her knap så godt udseende krabater – smager helt fantastisk. Så hvorfor skal kineserne have eneret på, at sætte tænderne i de lidet udseende stykker, når du kan få fantastiske retter ud af det?

Så kom nu! Kast dig ud i nogle af de spøjse udskæringer – du vil bliver overrasket over, hvor meget velsmag der kan komme ud af kød, som koster en brøkdel af de “anerkendte” stykker (som i øvrigt ofte ikke er sååå gode, som de gi’r sig ud for, host, host, oksemørbrad).

Ingredienser
2 grisetæer
300 g hakket svinekød
3-4 spsk. trøffelolie
4 finthakkede, små skalotteløg
1/2 finthakket trøffel
3 dl. svinebouillon
1 dl. mørk portvin
2 små gulerødder
3 laurbærblade
10 sorte peberkorn
1/2 spidskål
2 spsk. smør
Lardo – hellere lidt for meget, end lidt for lidt

Opskrift
Først skal du have udbenet dine grisetæer. Det ta’r lidt tid og tålmodighed, men gør det ordentligt, så skindet forbliver så indtakt som muligt.

Herefter fyldes tæerne med en blanding af 2 af skalotteløgene (finthakkede), det hakkede svinekød, den finthakkede trøffel og trøffelolien samt en anelse salt og peber. Snør godt sammen med kødsnor, og læg dem så i et ildfast fad sammen med bouillon, portvin, gulerod, de sidste løg (halverede), peberkorn og sorte peberkorn.

Sølvpapir over, og så ellers i ovnen ved 160 grader i ca. 2 timer og 45 minutter.

Hiv sølvpapiret af, pensl dem med lidt smagsneutral olie, og så ellers under ovnens grill til sprød og gylden som en lille flæskesteg. Vend den, og gør kunststykket efter på alle sider, så du nærmest står med en lille, sprød blanding af en flæskesteg og en porchetta til slut, hvor sværen er sprød hele vejen rundt.

I mens snitter du spidskålen fin, og smider den en en sauterpande hvori du har smeltet smørret og lidt lardo. Lad kålen dampe i små fem minutter under omrøring.

Servér grisetæerne på kålen, som du lige tilsætter yderligere lidt lardo inden serveringen – det kolde fedt mod det varme kød og grønt gør en helt lykkelig indeni …

Reklamer

En mening om “Trøffelfarserede grisetæer med smør- og lardodampet spidskål”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s