Smørstegt kommensbrød med sprødstegt speck, spejlæg, trøffel og brunet smør

bread
Smørstegt sandwich med sprødstegt speck, spejlæg, trøffel og brunet smør.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 10 minutter.

Forberedelses- og tilberedningstiden er – hvis du vil lave en sandwich helt magen til den viste – løgn. Så’ det sagt. Brødet ta’r nemlig lidt tid at lave, og de to tider henviser til, hvis du har bagt dit brød.

Tid til brødet? Tja, forberedelsestiden er to dage, og så er bagetiden 45 minutter. Men som vanligt med de lange tidshorisonter på nogle af opskrifterne her på bloggen: Du behøver jo ikke nødvendigvis at sidde og have øjnene stift rettet mod projektet i alle døgnets 24 timer. En surdej er forbløffende god til at passe sig selv det meste af tiden …

Ingredienser til brødet
25 g gær
1,25 dl. lunken vand
500 g hvedemel
2,5 dl. kærnemælk
2,5 tsk. salt
1 tsk. sukker
3 spsk. kommen
1 æg

Øvrige ingredienser
Speck
Trøffel
Trøffelolie
2 æg
50 + 30 g smør
2 skiver kommensbrød
Lidt smagsneutral olie

Opskrift på brødet
To dage før du skal have brødet skal du i gang: Opløs gæren i det lunkne vand, hvorefter 100 g af hvedemelet tilsættes. Rør det hele grundigt sammen, og smid det i en lufttæt beholder, som du kan smække et låg på. Lad dejen stå i to dage.

På dagen for serveringen blander du surdejen med kærnemælken, hvorefter salt, sukker og 2 spsk. kommen ligeledes røres i. Tilsæt det sidste mel, og ælt dejen godt igennem.

Form til det ønskede brød, og læg det på en bageplade i 1,5 time med et fugtigt klæde over. Tænd samtidig lige ovnen på 225 grader.

Pensl brødet med et let sammenpisket æg, og drys den resterende del kommen over.

I ovnen med herligheden. Skru ned på 180 grader, når brødet ryger ind. Bag midt i ovnen i 45 minutter.

Tag det ud og lad det køle af – helt af – inden du kan skære det i skiver.

Opskrift på de resterende elementer
Specken skæres i ganske tynde skiver, og steges sprøde på begge sider i lidt smagsneutral olie.

De halvdelen af de 30 g smør opvarmes ved middel varme på en pande, hvorefter brødskiver smides på. Når de er sprøde og gyldne på den ene side, så tilsættes yderligere smør, og skiverne vendes, hvorefter kunststykket gøres efter på den anden side.

De 50 g smør smides i en lille kasserolle, hvor det opvarmes ved halvhøj farve. Tag evt. vallen fra, som kommer til overfladen, med en lille ske. Stille og roligt brunes smørret, og der dannes lidt bundfald. Det er kun det, der ikke er bundfald, som skal bruges (sjovt nok), og det kan du stille og roligt tage op med en en ske og hælde over sandwichen, når dén tid kommer.

Spejlægget laves ganske simpelt på en pande med lidt smagsneutral olie.

Så’ der samling …
Læg en skive brød nederst, og fordel så skiver af speck oven på. Herefter lægger du et spejlæg, og hælder så lidt brunet smør over.

Skær tynde skiver af din trøffel på et trøffeljern, og fordel også dem på din sandwich.

Dryp med lidt trøffelolie, og du står med en verdensmester af en lille, åben sandwich.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s