Confiteret andelår med glaserede kastanjer, sprødstegt grønkål og sellericreme

billede_2
Confiteret andelår med glaserede kastanjer, sprødstegt grønkål og sellericreme.

Mængde: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter + marinering natten over til anden.
Tilberedningstid: 50 minutter + 12 timers bad til anden.

Ingen Mortens Aften uden and. Så’ det sagt! Opskriften på selve anden, det er en genganger, og den finder du lige her.

Ingredienser glaserede kastanjer
10-12 kastanjer
3 spsk. sukker
20 g smør

Ingredienser sprødstegt grønkål
3-5 blade grønkål
Smagsneutral olie
Saltflager

Ingredienser sellericreme
1 knoldselleri
Mælk
1 dl. fløde
Salt
Peber

Ingredienser sauce
Stegeskyen fra anden
4 spsk. portvin
Salt
Peber
20 g smør

billede_1

Opskrift glaserede kastanjer
Skær et lille kryds i toppen af hver kastanje og kog dem i ca. 30-35 minutter til de er møre. Lad dem herefter køle lidt af, inden du “skræller” dem.

Opvarm sukker på en pande uden at røre i det. Når det er smeltet tilsætter du smørret og rusker det sammen.

Smid kastanjerne i, og vend dem rundt i karamelmassen – helt ligesom brunede kartofler.

Opskrift sprødstegt grønkål
Skær den grove stok midt i bladene fra, og riv dem i lidt mindre stykker.

Opvarm olie i en gryde (ca. 2 cm) til det er ca. 160 grader. Smid så bladene i – pas på, for det sprøjter helt afsindig meget!

Efter 15 sekunder vendes bladene, og det steges 15 sekunder på den anden side også. Herefter skal de op af olien, over på fedtsugende papir og ha’ en omgang salt.

Opskrift sellericreme
Skær sellerien i tern og kog den mør i mælk. Hæld herefter mælken fra.

Blend sellerien med fløde.

Smag til med salt og peber.

Sauce
Tag fedtet fra stegeskyen og tilsæt portvin. Kog ind til ca. 1/3 og pisk kolde smørtern i lige inden servering.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.