Snegle med æble og havtorn

snegl
Snegle med æble og havtorn.

Mængde: 10-14 snegle.
Forberedelsestid:
20 minutter + afkøling.
Tilberedningstid: 40 timer.

Der bli’r snydt så vandet driver her. Men det er sgu’ en gang i mellem tilladt at springe over, hvor gærdet er lavest eller der sågar helt er hul igennem, når tiden er knap. Så færdiglavet butterdej? Jo, det fungerer, gør det …

Ingredienser
1 pakke færdiglavet butterdej (450 g)
2 æbler, skrællede og i små tern
50 g havtorn
0,75 dl. sukker

Opskrift
Smid havtorn i en lille gryde og mos dem let med bagsiden af en ske. Herefter skal æbler og sukker gøre dem selskab, og hele herligheden koges langsomt op. Lad det så simre under omrøring i ca. 10 minutter. Hæld evt. lidt væde fra, hvis det virker lidt tyndt, men husk, at når det køler, så sætter det sig yderligere.

Køl af.

Dejens skal ud 20 minutter inden du skal bruge den. Pladerne lægger du som én samlet firkant, hvor hver enkelt plade lige går ind over hinanden. Tryk dem så sammen med en gaffel, så du har én stor butterdejsplade.

Fordel kompotten på dejen og rul sammen til en roulade. Skær herefter skiver på 1,5 cm og læg dem på en bageplade.

I ovnen med dem ved 175 grader i ca. 35 minutter – hold øje med dem undervejs, så de ikke får hverken for meget eller for lidt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s