Hyben- og chilimarinerede spareribs med rucola, rødløg, valnødder, honning og blåskimmelost

Ribs
Hyben- og chilimarinerede spareribs med rucola, rødløg, valnødder, honning og blåskimmelost.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter + marinering i min. 8 timer.
Tilberedningstid: 20 minutter + kogning af kødet dagen inden.

Ingredienser
1 omgang spareribs
4 laurbærblade
15 hele, sorte peberkorn
15 friske, grønne peberkorn (eller dem fra dåse)
1 brev med hyben- og chilimarinade fra De Fem Gaarde
Rucola
2 spsk. olivenolie
1 stort rødløg i skiver
2 fed finthakkede hvidløg
3 spsk. flydende honning
100 g valnødder
Lidt gorgonzola

Opskrift
Dagen før retten skal serveres koges kødet i rigeligt vand sammen med laubærblade og de sorte peberkorn. Det skal koge i ca. 40 minutter, og herefter ligge i vandet i ca. 10 minutter, hvorefter det skal køle helt af.

Om morgenen på dagen, hvor retten skal serveres gnides kødet i marinaden og lægges i et fad, som dækkes med husholdningsfilm.

Spareribsene skal have samlet set ca. 6-7 minutter på hver side på en brandvarm grill ved direkte varme – husk at se til dem og vende dem jævnligt, for fedtet fra kødet kan godt sætte lidt gang i flammerne.

I mens skal din olivenolie varmes i en pande, og rødløg kommes på. Her skal det hygge sig under jævnlig omrøring til de er bløde og dufter herligt, hvorefter hvidløg gør dem selskab sammen med de grønne peberkorn.

Efter et par minutter kommes honning og valnødder på. Det hele varmes godt igennem, og så er vi ved at være der.

Anretning
Læg først en lille håndfuld rucola på tallerknen, og placér kødet ovenpå. Herefter skal løg- og valnøddeblandingen på og der toppes med små stykker gorgonzola.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s