Rendyrket sommer på en tallerken

Seafood
Seafood: Simpelt, lækkert og virkelige godt!

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
5 minutter.
Tilberedningstid: 5 minutter.

Sommeren kom til landet denne weekend. Fjorten dage før havde vi – eller ikke vi, for her i Nordsjælland var vejret egentlig nogenlunde – sne og slud, men nu kom der i stedet 25 grader og sol. Det er som om, at vi glemte foråret i denne omgang, og blot gik direkte fra vinter til sommer? Eller rettere: Fra efterår til sommer. Hvis det fortsætter, så er Danmark altså dermed landet med 3/4 af et år reserveret til efterår og så 1/3 til sommer. Det ved jeg sgu’ egentlig ikke, om jeg er tilfreds med eller ej.

Nåh, men til sommer hører fisk og skaldyr, så turen gik mod Gilleleje Havn. En tom pengepung senere gik turen retur og mod grillen i udekøkkenet …

Ingredienser
2 jomfruhummere
4 kammuslinger
150 g frisk tun
Hummermayonnaise (opskrift her)
1 grøn, fast pære
Lidt olivenolie
Hakket persille
1 fed hakket hvidløg
Revet og hakket skal af en halv citron
Salt
Peber
1 citron i skiver
Lidt spæde skvalderkålsblade

Opskrift
Tunen krydres med ganske lidt salt og peber, og smøres med en smule olie. På en brandvarm grill med krabaten. Èt minut på den ene side og ét minut på den anden, så ender du nogenlunde med det, som du kan se på billedet. Og sådan er tun bedst efter min mening.

Jomfruhummerne halveres på langs, og tarmen fjernes. Herefter blander du lidt olie med hakket persille, citronskal, salt og peber og smører dyrene ind i blandingen. På grillen med dem. De skal have cirka 30 sekunder på skalsiden, så er de fine.

Kammuslingerne skal smøres med lidt olie, og så skal de have cirka ligeså lang tid som hummerne på hver side.

Citronerne skal bare på grillen som de er – vend dem, når der er gode, solide striber på den ene side, og giv dem samme omgang på den anden. De bliver helt sødlige.

Anret dyrene på helt tynde pæreskiver, skvalderkålen og lidt hummermayonnaise.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s