Braiseret svineskank med øl og enebær. Og en masse andet godt …

Svin_B
Braiseret svineskank.

Jeg kendte egentlig ikke det store til svineskanken indtil for et årstid siden. Syn’s dengang mest af alt, at det så noget ucharmerende ud, sådan som det lå dér og reelt lignede et halvt ben fra en gris.

Men det er jo virkelig et lækkert stykke kød; smagfuldt og med masser af saft og kraft. Det kræver lidt lang tilberedningstid, men det er altid ventetiden værd, hvis du spørger mig.

Nåh ja, og så er det et billigt stykke kød, så det ikke slår bunden ud af budgettet. Heller ikke, hvis det bliver serveret på en hverdag eller to …

Antal personer: 4 sultne personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 3-5 timer.

Svin_A
Svineskankene lige efter de er kommet ud af ovnen. Opskriften her er kun på én svineskank, men lav da endelig to, nu du er i gang …

Ingredienser
1 stor svineskank
4-6 gulerødder i grove stykker
2 store løg i grove både
Salt
6 sorte peberkorn
1 tsk. kommen
1 tsk. tørrede enebær
Lidt frisk rosmarin
2 fed hvidløg
1/2 dl. blåbæreddike
1 spsk. brun farin
1 spsk. tomarpure
Lidt god olivenolie
1/4 liter hønsefond
1/2 dl. mørk øl

Opskrift
Rids fedtet på skanken.

Bland så peberkorn, salt, kommen, enebær, rosmarin, hvidløg, farin og olivenolie og kør det til en tør pasta i en kaffekværn.

Bland herefter eddike, tomarpure, fond og øl i. Rør grundigt rundt, og gnid så blandingen grundigt ind i kødet.

Smid grøntsagerne i et smurt fad, og læg kødet ovenpå. Ind i ovnen ved 130 grader i 3-5 timer. Hvis kødet ser ud til at blive branket, så dæk evt. undervejs med lidt folie.

Lige inden servering kan du give hele herligheden lidt grill, så du får sprød svær, hvis du ønsker det.

Kødet smutter nu ganske nemt fra benet, og kan serveres med grøntsagerne og lidt friskkogte ris. Og evt. lidt gremolata, som er persille hakket med lidt citronskal.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s