BEEF! Verdens bedste magasin (eller i hvert fald Tysklands)

Beef
BEEF! Sådan cirka verdens bedste magasin (eller i hvert fald Tysklands).

Vi har gastro i Danmark. Det er et magasin, som jeg virkelig nyder, hver gang jeg modtager det.

Men i Tyskland har de BEEF! Og dét er et magasin lige efter mit hoved – fra start til slut. Magasinet er netop blevet kåret som Tysklands bedste magasin. Ikke bare i mad-genren, men helt generelt. Ret godt gået, hvis du spø’r mig!

Hvor Sverige er ved at selvantænde i kampen for intetkøn, hen, kønsneutralitet og den slags, så render BEEF! i den helt anden retning ved at have undertitlen “Für Männer mit Geschmack”. Det er et mandeblad, er det! Og det skinner igennem fra begyndelsen til enden. Og jeg elsker det!

BEEF! indeholder faktuel viden om diverse mad-relaterede emner såvel som opskrifter og anmeldelser af køkkenudstyr. I nummeret som netop er udkommet er det overordnede emne knogler. Hvor de sidder på dyret, hvad de kan bruges til og meget andet. Ja, det lyder måske lidt sært, men det er spændende læsning, for der er plads til grundighed på de 175 sider, som man får for de 10 euro.

Skulle du komme forbi Tyskland eller en international bladhandler, så gør dig selv en tjeneste at købe magasinet – interesserer du dig det mindste for mad, og kan tysk til skole- og madlavningsbehov (eller kender en, som kan oversætte for dig eller har tilpas tålmodighed til at Google Translate dig igennem det), så vil du have underholdning i laaaang tid!

Abonnement til udlandet (altså f.eks. Danmark) er muligt, skal jeg lige huske at sige (med en slet skjult henvisning til den førstefødtes mor, som efterlyser ønsker til min ønskeseddel).

En mening om “BEEF! Verdens bedste magasin (eller i hvert fald Tysklands)”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s