Lammeculotte med langtidsbagte tomater med gedeost

Lam
Lammeculotte med langtidsbagte tomater med gedeost.

Antal personer: 2 (kødglade) personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 3 timer til tomaterne – 30 minutter til culotten.

Ingredienser: Langtidsbagte tomater med gedeost
8-12 store cherrytomater (eller andre smagfulde)
1 rulle gedeost
2 spsk. fløde
Salt
Peber
Olivenolie
Frisk timian
En smule sukker

Ingredienser: Lammeculotte
1 stk. lammeculotte
Salt
Peber
Olivenolie

Opskrift: Langtidsbagte tomater med gedeost
Skær toppen af tomaterne, der hvor stilken har siddet. Læg derefter et snit indvendig i tomaten, så du kan befri den for indmad.

Skær skorpen af osten og skær den i mindre tern. Rør herefter godt sammen med fløde, og smag til med salt og peber. Fyld lidt af blandingen i hver af tomaterne.

Hæld lidt olivenolie over tomaterne, og drys lidt sukker over efterfølgende. Giv det hele et skud friskkværnet peber og en omgang frisk timian.

I ovnen med krabaterne ved 150 grader i tre timer.

I øvrigt lavede jeg også lidt uden ost; her er proceduren den samme, bortset fra at tomaterne blot halveres og indmaden ikke tages ud.

Opskrift: Lammeculotte
Rids fedtet på kødet, og krydr med groft salt og peber. Hæld en smule olivenolie over, og stil kødet i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Opvarm så en pande til helv….. varm, og smid kødet på med fedtsiden ned. Lad fedtet blive gyldent og sprødt.

Tag kødet af panden og lad det hvile i små ti minutter, inden kødet skæres i skiver og serveres straks.

Anretning
Drys en smule løgaske (opskrift her) på en tallerken, og anret skiverne på. Ved siden af på et pas teskeer lægger du tomaterne med gedeost. De tomater, som er uden gedeost, dem lægger du blot ved siden af kødet.

Giv hele herligheden en smule flagesalt og pynt med lidt frisk timian.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s