Opskrifter til De Fem Gaarde: Is på tykmælk med vaniljesyltede havtorn, rugbrødscrumble og timianhonning.

Dessert
Dessert udviklet til De Fem Gaarde. Tallerkner, bestik og dug venligst udlånt af Broste Copenhagen. Foto: Torben Vinther.

Så’ der dessert. En simpel, men god en af slagsen. Mere er der ikke at sige til dét …

Dessert – ingredienser:
1 pakke Rugkernebrød-blanding fra De Fem Gaarde
4 spsk. Schackenborg-honning fra De Fem Gaarde
1 spsk. brændt malt
2 tsk. brun farin
25 g smør
En smule frisk timian
1 vaniljestang
100 g vand
100 g sukker + 2 tsk. til crumble
200 g havtorn
2,5 dl. piskefløde
2 dl. sødmælk
1 dl. Tykmælk fra Gyllinnæs fra De Fem Gaarde
4 æggeblommer

Dessert – opskrift
Dagen før skal rugbrødet bages efter anvisningen på pakken – du skal bare lige tilsætte lidt  honning og brændt malt også. Når det er bagt, så sæt det til afkøling, inden du skærer de par skiver af det, som du skal bruge. Dem vender vi tilbage til …

Isen laves dagen før servering ved i en gryde at piske æggeblommer og sukker sammen til en lysegul cremet konsistens. Mælk og 2 dl. af fløde tilsættes under omrøring og det hele varmes op til 80 grader. Så tilsættes tykmælken og den sidste halve deciliter fløde, som er du skal piske til en let skum inden. Så skal den ellers i en ismaskine i en 40-50 minutter inden du hælder den på en beholder til frysning. Alternativt kan du springe ismaskine-delen over, og blot hælde direkte i beholderen, men så skal du lige snurre rundt i isen nogle gang i timen de første timer, når du fryser den i fryseren.

Havtornene kan med fordel også laves dagen før: Kog vand op med de 100 g sukker og kornene fra vaniljen. Lad det køle lidt af, og hæld så siruppen over havtornene. Hæld det i et sylteglas sammen med vaniljestængerne (dem er der masser af smag i stadig selvom kornene er pillet ud) og stil det på køl, til du skal bruge det.

Om formiddagen for serveringen piller du rugbrødsskiverne i helt små stykker. Smelt så 2 tsk. sukker samt den brune farin på en pande, inden smørret tilsættes. Når du har en karamellignende masse, så skal rugbrødet vendes deri. Fordel herefter rugbrødet på en bageplade og lad det køle helt af – herefter skal det gerne være helt sprødt og knasende.

Lige inden serveringen skal timianhonningen på plads, som ganske simpelt er honningen varmet op til den er flydende sammen med frisk timian. Hæld det gennem en sigte, så du står med den rene honning.

Anret ved først at lægge en kugle is på tallerknen. Hæld herefter de vaniljesyltede havtorn over (og gerne lidt af syltelagen også) og drys med rugbrødscrumblen. Hæld til slut lidt timianhonning over og pynt eventuelt med en dusk frisk timian.

Hvor får jeg hvad?
De Fem Gaardes varer kan købes i bl.a. IRMA og SuperBrugsen; ikke nødvendigvis alle begge steder, men jeg er overbevist om, at taler du pænt til din IRMA-pige eller brugsuddeler, så vil de gerne hjælpe dig med at få dem hjem.

Vinen er fra vinhacker, som sælger vin efter samme principper som de vinbønder, de køber vinene fra, producerer den: Minimalistisk, tålmodigt og åbent.

Malto kan du få hos Specialkøbmanden.

Bestik, tallerkner og bestik er venligst udlånt af Broste Copenhagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s