Når knægten vil ha’ suppe …

DSC_0013
– så laver man selvfølgelig suppe!

Antal personer: 6 personer.
Forberedelsestid:
20-25 minutter.
Tilberedningstid: 2 timer og 15 minutter.

Den førstefødte er fra tid til anden med på den ugentlige planlægning af menuen. Eller han kommer med input fra tid til anden. Input som hovedsageligt består af “basghetti” og “suppe”. Jeg selv er ikke stor fan af suppe; det er sgu’ lidt noget damemad, som ikke kan mætte rigtige mænd. Kald det smoothie, hvis det er det her blendede skidt og bouillon, hvis det er en klar suppe – dét er ren besked. Med ganske få undtagelser. Nåh, men når den førstefødte nu har sagt “suppe” for 117. gang, så må man vel bøje sig …

Ingredienser, grundsuppe
3 kg stegeben
1 knoldselleri
2 løg
2 gulerødder
3 liter vand
Lidt salt
10 sorte peberkorn

Ingredienser, kødboller
200 g hakket svinekød
1 æg
3 spsk. mel
Salt
Peber

Ingredienser, karrysuppe
150 g friske, grønne bønner
2 små æbler
2 liter grundsuppe
40 g smør
3 spsk. stærk karry
3 spsk. mel
2 forårsløg
Ris

Opskrift, grundsuppe
Smid benene i en gryde sammen med løg i grove stykker, knoldselleri i tern og gulerødder i grove skiver. Hæld vand ved sammen med lidt salt og peberkornene. Kog op, skum af og lad det snurre under låg i 2 timer. Sigt herefter suppen. Voilas, nu står du med ca. 2 liter grundsuppe.

Opskrift, kødboller
Rør hele molevitten grundigt sammen. Meget grundigt, så er det nemmere at lave små, fine kødboller af det. Form dem med en teske og kog dem i grundsuppen. Når de kommer op til overfladen er de færdige. Tag dem op med en hulske og læg dem til side.

Opskrift, karrysuppe
Nip og kog bønnerne i letsaltet vand. De skal stadig have bid. Hæld kogevandet fra, og skær bønnerne i grove stykker. Smelt smør i en lille gryde, og smid melet på mens du rører som en gal. Tilsæt en suppeskefuld grundsuppe og rør. Smid karry i, og endnu en skefuld suppe. Bliv ved til du står med en meget tyktflydende sag. Hæld herefter blandingen over i grundsuppen under grundig omrøring. Kog op og lad simre i fem minutter sammen med kødbollerne, som du kaster forsigtigt i igen.

Servering
Anret en smule friskkogte ris og hæld lidt suppe ved sammen med kødbollerne. Kast lidt forårsløg i skrå skiver, bønnerne og æbler i grove tern over, og du har en ganske god suppe. Eller en fancy udgave af boller i karry, om man vil.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s