Bartenderens håndbog. Ny bog af Mathin Lundgren

Bartender
Bartenderens håndbog af Mathin Lundgren.

I forlængelse af indlægget om gin, som du finder her, kan jeg jo passende gå videre i alkoholens bane og hive lidt flere spiritusvarianter med i faldet. Bartenderens håndbog med undertitlen “drinks og snacks fra bunden” er nemlig på gaden, og jeg har fået fat i et eksemplar.

Bogens bagmand, Mathin Lundgren, kommer rundt om hjemmebaren, og hvad den bør indeholde, for at du kan kaste dig ud i drinks som Bitter Silver Fizz og Moscow Mule. Eller hvad med en Mean Devil? Åh, jeg elsker de der drinksnavne, som på ganske uelegant vis skjuler alle hints om, hvad der er blandet i næste dags hovedpine. Men som Mathin skriver i introduktionen: “Drinksene i min bog har altså ikke noget med halvfabrikata, drinksmix eller selvlysende isterninger at gøre”. Dejligt. Trods alt. Dén periode er jeg også kommet over; skal man kaste sig ud i noget, som potentielt kan lægge én mere eller mindre død dagen – eller dagene – efter, så skal det fa’me også være godt!

Mathin har med andre ord en mere håndværksmæssig tilgang til tingene, og indgangsvinklen er at skabe en hyggelig og hjemlig stemning om drinksene. Derfor er det sgu’ også fedt, at der i bogen er et afsnit med opskrifter på snacks, som vil gøre sig godt til dine drinks. Hvordan lyder det f.eks. ikke med en toast med benmarv, dildpopcorn eller radiser med chilimayonaise?

“Bartenderens håndbog” af Mathin Lundgren” kan købes hos boghandlere allerede nu. Den koster kr. 169,95.

Dette indlæg er skrevet over tilsendt materiale fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s