Escalopines de Poulet Normande

Roux
Escalopines de Poulet Normande.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter +  40 minutters opblødning af svampene.
Tilberedningstid: 30 minutter.

Lad det være sagt med det samme: Jeg kan ikke fransk. Så er der fejl i overskriften, så er det ikke min skyld. Eller det er det, men så kan ham Michel Roux jo også bare udgive en kogebog, hvor han bruger kylling i stedet for kalv, når det nu er kylling, som jeg har til rådighed. Med andre ord: Dette er en fortolkning af en ret fra Michel Roux’ nyeste kogebog  “Mit franske køkken”, som du i øvrigt kan læse mere om her.

4 små, syrlige æbler
Citronsaft
100 g smør
En smule sukker
2 finthakkede skalotteløg
1/2 dl. calvados
1 dl. hønsefond
1 dl. madlavningsfløde
En håndfuld tørrede skovsvampe
2 kyllingebryster
Lidt frisk brøndkarse

Skræl æblerne og skær dem i kvarter. Befri dem for kernehus, men gem både æbler, kernehuse og skrællerne. Læg selve æblebådene i en lille skål, og hæld en smule citronsaft over. Smelt en klat smør på omkring 40 g i en lille gryde, og smid æbler en en smule sukker deri. Lad det småsimre i 5-6 minutter, og stil dem så tilside.

Kom en tilsvarende klat smør i en anden gryde, og sauter løgene deri ved jævn varme til de er klare. Herefter skal de have selskab af æble-resterne i et par minutter. Tilsæt calvados, og sæt ild til hele herligheden. Pas på arme osv., og lad nu være med at have emhætten tændt i mens. Når flammerne er væk, så tilsætter du fond og koger det en smule ind, inden du tilsætter fløde. Kog i yderligere 5 minutter, sigt saucen og smag til med salt og peber. Hold saucen varm.

Tag halvdelen af det resterende smør og smid det på en pande. På med svampene og en smule citronsaft samt salt og peber. Giv det en omgang varme til svampene er som du ønsker dem; tilberedte, men stadig med bid.

Smid det sidste smør på en pande. Nej, vent lidt, skær først et snit i hver kyllingebryst 3/4 igennem, så du kan brede set ud som en sommerfugl. Sådan cirka. Bank dem lidt flade. Nåh, tilbage til det smeltede smør på panden; kyllingerne på. Steg til de er gennemstegte og har fået stegeskorpe.

Anret kyllingebrysterne med først lidt af æblerne, så lidt svampe og til slut en skefuld sauce. Pynt med brøndkarse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s