Svinemørbrad med parmaskinke og salvie med pasta med sprødstegt parmaskinke, rucola, fløde og citron

Saltim
Svinemørbrad med parmaskinke, salvie med pasta med sprødstegt parmaskinke, rucola, fløde og citron.

Antal personer: 3 person.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 30 minutter.

Ingredienser
1 svinemørbrad
10-12 friske salvieblade
6 skiver parmaskinke
1 håndfuld rucola
Smør
Olivenolie
2 dl. piskefløde
Saften fra en halv citron
1 dl. marsala
Lidt muskatnød
Pasta

Opskrift
Puds mørbraden af og giv den et snit 1/4 ind på den lange led. Skær herefter længere og længere ind, så du nærmest kan rulle kødet ud til en stor flad sag.

Fordel halvdelen af salviebladene på og derefter halvdelen af parmaskinken. Rul mørbraden sammen igen, og luk den med et par kødnåle.

Opvarm smør og olie på en pande og smid mørbraden på. Når der er stegeskorpe på den ene side, så er det om på anden anden side, og sådan fortsætte du, til kødet er stegt hele vejen rundt, men stadig er lyserødt i midten.

Læg det til at hvile mens nedenstående tilberedes.

Kog pastaen aldente, og hæld vandet fra, alt i mens at du steger de resterende skiver skinke på den pande, som mørbraderne nu ikke længere ligger på. Når det er stegt på den ene side, så vender du skiverne og hælder marsala ved. Kog ind og tag skinken fra igen.

På selvsamme pande smider du nu fløde, de sidste salvieblade og citronsaft på sammen med lidt muskatnød. Kog langsomt op og smag til med salt og peber.

På med rucolaen og lad den falde sammen, inden du smider pasta og sprødstegt parmaskinke samme vej. Bland godt.

Skær kødet i skiver og servér med pastaen og lidt af blomsterne fra rucolaen, hvis du er så heldig at have skidtet voksende i din have, på din altan eller andet. De smager ikke af pokkers meget, men pænt ser det ud, så kan du ikke lige skaffe netop blomsterne, så behøver du ikke at gå i panik …

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s