Stegt flæsk på grill

Stegt_A
Stegt flæsk på grill.

Antal personer: Det kommer an på, hvor flæskeglade personer du skal mætte – men regn med en 5-6 pr. næse, så bør der bestemt være nok.
Forberedelsestid:
5 minutter.
Tilberedningstid: 30-35 minutter.

Stegt flæsk er godt. Ingen tvivl om det. Men det har én (ud over nok ikke at være decideret sundt, indeholde lidt for meget salt og alt sådan noget) stor ulempe: Der lugter af stegt flæsk i hele hytten i 14 dage efter du har tilberedt det. Og det er uanset, om det er sket i ovnen eller på panden.

Men udnyt, at det lunere vejr er over os, og få gang i din grill. Det smager endnu bedre end ellers, og alle lugtscener er du ude over.

Sæt i gang …

Ingredienser
Flæsk i skiver
Salt

Opskrift
Start din grill op. Uanset om den kører på kul eller gas, så skal den tændes i god tid. Grillkullene skal ikke have flammer, men kun gløde. Gasgrillen skal nå at opvarme lavastenene (har du ikke dem i din gasgrill, så skaf dem; det er dem, som giver “grill-smagen”) ordentligt.

Over indirekte varme lader du så skiverne hygge sig. Først et kvarter på den ene side, og så tilsvarende på den anden side. Der skal i øvrigt være låg på grillen, og forsøg at styre din nysgerrighed lidt, da du lukker varme ud, hver gang du vil se til kødet.

Kødet skulle efter denne halve time gerne være gennemstegt og næsten klar, men skal du lige have en anelse mere stegeskorpe på, så smid dem over den direkte varme lidt tid – her skal du holde øje med det hele tiden, for fedtet, som drypper fra kødet vil utvivlsom antænde og lave flammer før eller siden. Og så kan kødet hurtigt blive sort i stedet for lækkert, hvis du ikke passer på.

Stegt_B
Servér med nye danske kartofler og persillesauce, og Danmarks nationalret er klar til indtagelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s