Det søde Italien – ny bog af Hanne Birgitte Grøndahl og Anders Grøndahl

Bog
Det søde Italien.

Jeg elsker Italien. Som I virkelig elsker. Elsker sproget, elsker landskabet, elsker vinen. Og ikke mindst: Elsker maden!

Desserter har jeg enkelte favoritter blandt, men egentlig er det ikke min opfattelse, at netop dét er italienernes stærke side.

Stor var spændingen derfor, da jeg slog op på første side i Hanne Birgitte Grøndahl og Anders Grøndahls nye bog “Det søde Italien” med undertitlen “Desserter, kager og kaffekultur fra det altid syndige Italien”.

Bogen er “lige på og hårdt”; en enkelt sides intro, som mest af alt vist er der, fordi den slags hører sig til, og så ellers til det vigtige, nemlig opskrifterne.

I bogen er der opskrifter fra den klassiske Torta della Nonna, over Crema inglese med sommerbær til hele fem forskellige opskrifter på Tiramisu. Og netop dér bli’r det spændende, for hvor jeg har en helt klar mening om, hvordan netop dén opskrift skal lyde (se mere her), for at ramme en god tiramisu, så er der mange, som – granskende til blasfemisk efter min opfattelse – blander mærkværdigheder som sambuca, amaretto og andet skummelt i.

Men fem opskrifter må jo betyde helt alternative udgaver, som ikke gør sig ud for en “rigtig” tiramisu, tænker jeg. Og ganske rigtig: Der er opskrifter på tiramisu med citronlikør, med brombærsyltetøj og solbærlikør, med jordbær, med kahlua, creme og cacao samt med nektariner og Marsala.

Og så alligevel: Jeg savner en opskrift på den helt klassiske tiramisu, når nu det er en kogebog på desserter fra netop Italien. Bare af ren nysgerrighed for at se, hvordan Hr. og Fru Grøndahl ville gøre det, hvis det var op til dem.

Men det går, for det er hurtig glemt, når man ser på nogle af de andre lækkerier fra bogen; Panforte, ricottakage med kandiserede kirsebær (sidstnævnte har jeg af uforklarlige årsager lidt en svaghed for) og romerske marmeladetærter.

De sidste to afsnit i bogen er om italienerne og deres kaffe samt om “mavesmeltere” (altså “en lille én).

Specielt afsnittet om kaffen fandt jeg ganske underholdene. “Denne eleksir (espresso, red.)  indtages typisk tre-fire gange om dagen. Ved morgenmåltidet (her er der dog visse italienere, der foretrækker cappuccino – et fænomen, der helt ophører efter klokken 11 om formiddagen … undtagen for turister). Derpå nydes en kop espresso efter frokosten og sandsynligvis en ekstra i løbet af eftermiddagen. Og så selvfølgelig efter aftensmaden”.

Som jeg før har skrevet her på bloggen, så er kæresten min mere end én gang blevet mødt af himlende øjne når hun har bestilt netop cappuccino efter aftensmaden, når vi har været i Italien. Så ovenstående er bestemt ikke løgn.

Jeg har (indtil videre) kastet mig ud i test af en enkelt opskrift: Tiramisu med citronlikør. Den er go’, ingen tvivl om det, men efter min mening, så ville lidt ekstra citronsaft slet ingen skade gøre. Så er du til, at når der er citron i kager, så må man gerne ikke være i tvivl herom, så gi’ den lige et skud ekstra saft i væden, som dine ladyfingers skal vendes i.

Opskriften har jeg justeret en ganske lille smule ind efter min smag.

Opskriften er iflg. bogens forfattere til 6-8 personer. Jeg er glad for dessert, så jeg stemmer mere for, at der er til 4-6 personer.

4 æggeblommer
4 spsk. rørsukker
250 g mascapone
1 æggehvide
1 nip salt
1 spsk. sukker
12-16 ladyfingers
1 dl. limoncello (opskrift her)
1/2 dl. vand
3 spsk. citronsaft
Skallen fra en øko-citron i julienne

Pisk æggeblommerne med sukker, så det bliver helt hvidt. Vend ganske forsigtigt mascaponen i med en dejskraber. Rør oppefra og ned i en rullende bevægelse. Der må ikke være klumper i, så hav lidt tålmodighed.

Pisk æggehviden med salt og sukker i en anden skål (af glas eller metal). Den skal blive sej. Vend så æggehviden med mascapone-blandingen med samme rullende bevægelse som før.

Bland limoncello, vand og citronsaft i en tallerken, og vend så dine ladyfingers deri.

Fordel halvdelen af dine ladyfingers i 4-6 små dessertglas, og hæld så halvdelen af cremen over. Så et nyt lag kager og til slut den resterende del af cremen.

På køl med dem (pak dem lige ind i husholdningsfilm, så du ikke risikerer, at de tager smag fra andre ting i køleskabet) i min. fem timer. Gerne natten over.

Lige inden servering smider du et par strimler af citronskallen over.

“Der søde Italien” af Hanne Birgitte Grøndahl og Anders Grøndahl kan købes hos boghandlere allerede nu og koster kr. 199,95. Er den pengene værd? Er du til søde sager med italienske referencer, så ja! Der er ganske mange lækkerier, og autenciteten er stor – man er ikke i tvivl om, at parrets italienske kokkevender har haft en finger med i spillet …

Dette indlæg er skrevet over tilsendt materiale fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s