Fordrukken kylling med madagascarpebersauce

Pebersauce
Fordrukken kylling med madagascarpebersauce.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter + 2 timer til marinering af kyllingen.
Tilberedningstid: 75 minutter.

Jeg har været længe om at indse det; det faktum, at jeg er lidt en tøs, når det kommer til øl. Eller i hvert fald mørk øl. Jeg er sgu’ ikke den store fan af det. Jeg vil hellere have en hvedeøl, eller noget andet, som er lyst og frisk.

Men hvad gør en klog så, når påskegaven fra firmaet stod på chokolade-påskeæg fra Summerbird og 4 øl fra Bryghuset Møn? Nåh ja, chokoladen kan man jo kaste i halsen i et snuptag, og 3/4 af øllerne (de lyse forstås) kan man jo snildt drikke i en fart. Men så er der den dersens mørke sag tilbage.

Løsning? Brug den i maden! Dér fungerer den sgu’ helt optimalt i samspil med lidt madagascarpeber, lidt fløde og andre lækkerier fra samme boldgade.

2 kyllingebryster
25 cl mørk øl (jeg brugte den på billedet nedenfor)
Bladene fra 5 kviste rosmarin
10-15 friske, grønne peberkorn (eller dem fra dåse)
2 fed hvidløg, knust
3 skalotteløg i fine skiver
250 g små champignoner
3 spsk. letpisket flødeskum
Salt
Friskkværnet peber
Lidt squash skåret i heeelt tynde strimler

Start med at hælde øllen over kyllingen og lad det marinere deri i to timer.

Tag kyllingen op, og opvarm derefter øllen i en gryde. Når det lige akkurat koger tilsættes løg (begge slags) sammen med bladene fra 3 rosmarinkviste, peberkornene og kyllingen. Lad det simre i en halv times tid.

Tilsæt så champignonerne og lad det simre yderligere en halv time.

Tag kyllingen op og si derefter løg, svampe og peberkorn fra (fisk lige nogle af peberkornene fra, så de kan komme tilbage i gryden lige om lidt). Kog væden ind og tilsæt så flødeskum og peberkorn. Kog op.

Anret kyllingen i skiver på friskkogt pasta sammen med champignonerne og og tynde strimler af squash. Hæld saucen over og pynt med den resterende del af rosmarin. Og et skud friskkværnet peber.

Beer
Madlavningsøl. Andre vil sikkert korse sig, men jeg syn’s den fungerede netop dér!

PS.: De andre øl i pakken var virkelig gode, så render du ind i øl fra netop Bryghuset Møn, så kan du sagtens investere i dem og blive glad for det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s