Phat Khing – eller deromkring …

Thai
Phat Khing sådan cirka.

Antal personer: 2 (sultne) personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 15 minutter.

Der har været stille på bloggen. Igen. Arbejd, arbejd, du ved. Og det ser ikke ud til at ændre sig lige med det første. Så ha’ lidt tålmodighed med mig (og bloggen); den skal nok komme mere op i omdrejninger, når det bliver en lidt mere normal hverdag igen. Men for nu, så må du lige nøjes med en lille thai-ting …

2 kyllingebryster skåret i helt tynde skiver
4 forårsløg
2 fed hvidløg, presset
6-8 judasøre-svampe (opblød i 10 min. i vand og derefter skåret i tynde strimler)
1 lille løg i tynde skiver
1 lille rød peber i små stykker
4 cm ingefær, revet
2 spsk. tyk soyasauce
2 spsk. riseddike
1 spsk. sukker
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. hoisinsauce
1 spsk. sesamolie
Frisk korianderJasminris som tilbehør

Opvarm en wok og hæld olien deri, når den er varm. Smid derefter løg deri og skru lidt ned for varmen. Lad det simre et par minutter, og tilsæt så hvidløg.

Skru op for fuld skrald og smid kyllingen ned til løgene og lad det brune på alle sider.

Tilsæt svampe og peberfrugt sammen med ingefær, soya, hoisin, fiskesauce, sukker og riseddike.

Skru lidt ned igen og lad det boble lystigt i en 4-5 minutter inden forråsløgene kommer i. Lad det boble i yderligere 1 minutter. Måske 2.

Server med kogte ris og masser af friske korianderblade.

2 meninger om “Phat Khing – eller deromkring …”

  1. Begynder helt at savle jo! Den opskrift skal jeg med garanti prøve! Tror du, den vil være god, hvis man putter lidt oyster sauce i også? (jeg har lidt en svaghed for det hehe).

    Jeg ved ikke, om du kan hjælpe mig, men jeg er på udkig efter en wok. Dog er jeg i tvivl om, hvilken model/type jeg skal vælge, når jeg har et helt almindeligt komfur. Jeg er faldet over den her fra scanpan:
    http://www.scanpan.dk/shop/classic-wok-stir-fry-pande/24-cm-18

    Tror du den er fin nok til mig? jeg har i øjeblikket en billig en, men vil gerne investere i en lidt bedre🙂

    Hilsen Sidsel

    1. Hej Sidsel

      Jeg er overbevist om, at du ikke går helt galt i byen med at tilføje lidt fiske- eller østerssauce. Det ville jeg gerne selv lige have husket på i farten, for jeg syn’s, at det har en fantastisk evne til at fremhæve de bedste smagsnuancer i asiatisk mad. Nåh, men det må blive næste gang.

      Mht. wok’en, så er jeg måske ikke den helt rigtige at spørge. Om end jeg dog har enkelte ting, som jeg gerne vil fremhæve, at jeg syn’s du skal være opmærksom på i dit valg.

      For det første, så ville jeg vælge en, som der er lidt tyngde i.De der helt tynde blik-agtige nogle, dem har jeg haft, og de er sgu’ ikke ret gode til virkelig at blive varmet op og holde på varmen, så man kan lave stir-fry efter bedste evne.

      For det andet, så ville jeg vælge en med et håndtag, som kan gå i ovnen. Det er ikke normalt, at en wok skal derind, men man ved jo aldrig – og så er det surt, hvis man står med en omgang smeltet plastic i stedet et håndtag efterfølgende (den du ser på kan tilsyneladen klare 265 grader, så det burde være fint nok).

      For det tredje, så ville jeg vælge en, som er forholdsvis stor i diameteren. Man kan altid lave lidt mad i en stor wok, men det er svært at lave meget mad i en lille.

      For det fjerde ville jeg vælge en, som har låg til.

      Mvh.
      Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s