Teriyaki-kylling med edamamebønner

Edamame
Teriyaki-kylling med edamambønner.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter.

400 g edamamebønner
1 rød chili i fine strimler
1/2 agurk fri for kerner i små tern
3 forårsløg
2 kyllingebryster
1/2 dl soya
1/2 dl riseddike
1/2 dl teriyaki
1 spsk. rørsukker

De frosne bønner dampes i en dyb tallerken under husholdningsfilm i ca. 3 minutter, hvorefter de bælges og sættes til afkøling.

Når bønnerne er kolde blandes de med chili, forårsløg i skrå skiver og agurk.

Så’ “salaten” på plads.

Kyllingen brunes på begge sider på en brandvarm pande, hvorefter soya, teriyaki og riseddike kommes på panden sammen med sukkeret. Skru ned og lad hele herligheden simre i ca. 7-8 minutter. Rør i saucen fra tid til anden.

Tag kyllingen af panden og kog saucen yderligere lidt ind.

Skær kyllingen i skiver og servér dem på bønnesalaten og hæld til slut en smule sauce over.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s