Katsudon. Asiens svar på wienerschnitzel.

Katsudon
Katsudon.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
25 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Advarsel! Dette indlæg har intet med jul at gøre. Internettet er ved at svømme over af billeder af kvalitetstid og ditto mad.

Jeg derimod ejer ikke et billede af vores aftens menu. Jeg brugte i stedet tiden på blot at nyde aftenen. For ærlig talt; hvor mange ved ikke, hvordan en flæskesteg, en gås eller en and ser ud? Og de brunede kartofler ligner jo mere eller mindre også sig selv uanset hvor i landet vi ser dem.

Jeg barsler dog stadig om et indlæg om netop juleaften. Mest om vinene godt nok, men også lidt om maden. Det om maden er mest en opskrift-service til mig selv, til brug til næste år, men du, kære læser, kan måske alligevel bruge det til noget. Men billeder af maden kommer der altså ingen af. Det om vinene bør du til gengæld læse, for dér kommer der noget om nogle flasker, som du bør gøre dig selv en tjeneste af få fat i …

Nåh, men det her er fra før jul. I korte træk kan det beskrives som asiens svar på en god gammeldags wienerschnitzel. Men der nu heller ikke så skidt endda.

2 dl sushiris (andre kortkornede ris kan også gøre det)
3 dl vand
Lidt salt
Mel
4 æg
Rasp
2 skinkeschnitzler
Smagsneutral olie
4 dl dashi-bouillon
2 spsk. tyk soya
2 spsk. sake
1 løg i tynde skiver

Vend kødet først i mel, så i æg og til slut i rasp. Smid dem i køleren en 15 minutters tid, og gentag delen med æg og rasp.

Varm en wok godt og grundigt op. Hæld olie i, så der er et par centimeter. Smid kødet i, og skru så ned til jævn varme.

Lad dem stege i 2-3 minutter på den ene side, og vend dem så, hvorefter du gør det samme med den anden side.

Tag kødet op med en hulske og skær dem derefter i skiver.

I mellemtiden koges dashi’en op sammen med soya og sake. Derefter smider du løgene deri, og det koget stille og roligt i 5-6 minutter.

Pisk æggene sammen og hæld det derefter i ovenstående blanding. På med et låg, og så skal det blot stå et minut eller deromkring.

Kog risene i vandet med lidt salt til de er kogte, men stadig har bid.

Server kødet på risene med lidt af ægge-halløjet, og så er der ellers asiatisk wienerschnitzel.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s