Choucroute

Chouctroute
Choucroute.

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter + natten over i køleskabet til kålen.
Tilberedningstid: 60 minutter.

Ja, ja, det ligner noget, som man kan finde på et tysk raststelle under uheldige omstændigheder. Og det ka’ man sikkert også. Men det smager godt, det skidt. Og under dække af et fransk navn, så kan man jo slippe afsted med meget.

Denne udgave af Choucrouten er lavet med saltet spidskål. Skal man være tro mod den oprindeligt opskrift, så skal retten laves med rigtig surkål. En lille sag, som tager noget der minder om et år at lave fra bunden. Eller skal købes på glas eller dåse.

1/2 spidskål i helt tynde strimler
4 spsk. salt
1 spsk. rørsukker
1 spsk. kommen
Lidt friskkværnet peber
2 gulerødder
1 porre
4 tykke skiver røget bacon
2 laurbærblade
4 kålpølser
6 hele nelliker
1 løg
4 dl hvidvin
1/2 dl æblecidereddike
Lidt chili
Frisk timian

Den fintsnittede kål vendes med salt, kommen, sukker og peber i en skål. Dæk den med husholdningsfilm og lad den stå i køleskabet til dagen efter.

Pres vandet fra kålen, skyl den, og pres igen vandet fra. Bliv ved til kålen ikke smager alt for salt, men dog stadig har smag fra nattens marinering.

Skær løget i tynde skiver og smid det i en gryde ved jævn varm med lidt olie. Lad det svitse i 2-3 minutter – det må ikke tage farve.

Tilsæt kålen og lad det simre i cirka 10 minutter.

Så skal der ellers vin, eddike, laurbærblade, en lille håndfuld timian, nelliker, chili og bacon. Lad det simre i 25-30 minutter under låg. Rør lidt rundt i det fra tid til anden, og sørg samtidig for, at det ikke koger tør. Hvis det er ved det, så tilsæt lidt væde.

Tilsæt pølserne, gulerødder og porrer. Gulerødderne i skrå skiver og porren i ringe.

Lad det simre i yderligere 15 minutters tid.

Servér med brød til og en dusk frisk timian.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s