Sprødstegt andebryst med selleripuré

And
Sprødstegt andebryst med selleripuré.

Antal personer: 3-4 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 25 minutter.

Jeg tror personligt ikke, at der er mange, som er – hvis de skal være helt ærlige, og ikke taler i et forum af spelt-entusiaster, hvor kun LCHF og andet moderne smagsforstyrrende makværk er “tilladt” – ret vilde med blegselleri i rå tilstand. Det sku’ da lige være i en Bloody Mary.

Men i denne ret, der kommer grøntsagen til sin ret; den understøtter den let søde smag i knoldsellerien på utrolig god vis, og får endnu mere smag frem i retten. Så snyd ikke dig selv for dén del, selvom du umiddelbart ikke er tosset med den grønne sag.

2 små eller 1 stort andebryst
Lidt frisk timian
Salt
Peber
1 blegselleri
1 knoldselleri
6-7 dl sødmælk
2 fed hvidløg
1 dl æblecidereddike
2 spsk. honning

Skræl knoldsellerien og skære den i mindre tern. Læg ternene i en gryde sammen med mælken og de to fed hvidløg, hvor blot den yderste skal er pillet af. Kog op under omrøring og lad det koge stille og roligt til sellerien er mør. Rør rundt jævnligt, da det ellers kan have en tendens til at koge på.

Tag sellerien op af mælken og smid dem i en blender. Kør løs, og tilsæt løbende lidt af mælken indtil du har en puré med den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Anden duppes tør og krydres med salt og peber. Læg dem derefter med skindsiden ned på en kold pande, som varmes op ved jævn varme. Når skindet er gyldent og sprødt, så vender du anden og giver dem et skud varme på den anden side til der også dér er en let stegeskorpe.

Ved at lægge anden på en kold pande til at begynde med smelter en hel del af fedtet fra, men du bevarer stadig den sprøde del til retten.

Hæld en smule af fedtet fra, hvis der er voldsomt meget, og tilsæt derefter eddike, friskhakket timian og honning.

Kog ind til en glacé-agtig sag, og vend så anden kortvarigt deri, så de bliver får suget lidt af den sur/søde sauce til sig.

Skær anden i tynde skiver og servér dem sammen med selleripurén og helt finthakkede blegselleri samt en dusk frisk timian.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s