Deep Pan Pizza

Pizza
Deep Pan Pizza.

Antal personer: 3 (ret sultne) personer.
Forberedelsestid:
15 minutter samt 60 minutter tilhævning.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Undertegnede og den førstefødte er alene hjemme i disse dage. Forbrugsministeren er nemlig på studietur med sit arbejde i fire dage. Og så skal der ellers hygges, når drengene er alene hjemme.

Den førstefødte har selv været med til at sætte menuen, som derfor endte ud med spaghetti med kødsauce (den var nem, for der lå allerede to portioner i fryseren), pizza og hotdogs. Hverken pizza eller spaghetti med kødsauce, og da slet ikke hotdogs er noget, har ellers været en del af hverdagsmaden herhjemme, men man er vel næsten 3 år gammel, og så er dén slags vel et hit, tænker jeg, selvom vi som forældre prøver at få ham mere i retning af trøfler, røget sværdfisk og den slags? Nåh, det kommer nok, og alt andet lige: Jo senere han får øjnene op for trøfler, jo længere tid går der, inden vi går konkurs herhjemme …

500 g hvedemel
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
3 dl vand
250 g skinke skåret i tynde strimler
250 g revet mozzarella
200 g god frisk pølse skåret i skiver á ca. 1 cm
Tomatpure
Lidt smagsneutral olie

Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt herefter mel, salt og sukker. Ælt det godt igennem, dæk det til og lad det så hæve i en time.

Drys lidt mel på bordet, og del så dejen i tre, som rulles ud til ca. 1-1,5 cm i tykkelsen.

Smør et par tærtelignende fade (jeg har sådan nogle, hvor kan nærmest kan klikkes af, hvilket gør det meget nemt at “befri” pizzaen, når den er færdig, men ellers kan en springform eller lignende vel også bruges, tænker jeg) med lidt olie, og læg dejene deri, så de går helt ud til kanten.

På med fyldet: Først tomatpure, så skinke, så pølse og til slut ost.

Ind i ovnen ved 220 grader i 20 minutter, og så er der serveret, så snart du har fået pizzaerne ud af formene …

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s