And med sort bønnesauce og sprøde ande-svær

Beansauce
And med sort bønnesauce og sprøde ande-svær.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 10 minutter for selve retten, men 60 minutter for ande-svær og 45 minutter til udblødning af svampene.

1 andebryst
6 tørrede shitakisvampe
3 spsk. saki
5 forårsløg i skrå skiver
2 spsk. sort bønnesauce
1 løg i både
1 tsk. friskrevet ingefær
1 tsk. knust hvidløg
Salt
Peber
Jasminris

Hiv skindet af andebrystet – læg blot et lille snit i den ene ende, så er det ret nemt at “flå” af. Læg skindet i et lille ildfast fad og krydr med salt og peber. Ind i ovnen med det i en lille time ved 200 grader, og så ud igen. Læg det på et stykke fedtsugende papir, og pak det ind i bagepapir, hvis det ikke skal bruges med det samme – så forbliver det sprødt. Gem andefedtet i øvrigt – det skal bruges i selve retten!

Svampene opblødes i en blanding af 1/2 liter vand og saki’en i ca. 45 minutter. Herefter knuges vandet ud (gem dog det vand, som de har ligget i blød i) og stokkene skæres af, inden selve svampene skæres i skiver.

Opvarm andefedtet i en wok og smid anden i, som er skåret i helt tynde skiver. Smid hvidløg og ingefær samme vej, og rør rundt i det indtil anden lige præcis skifter farve.

Tilsæt bønnesauce og 3 spsk. af vandet fra svampene og smag til med lidt salt og peber – pas på med saltet, for bønnesaucen er ret salt i sig selv.

Lige inden servering smider du forårsløgene i, så de lige får varmen.

Server med jasminris og ande-sværene i tynde skiver på toppen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s