Jomfruhummer med jordbærsalat

Hummer_A
Jomfruhummer med jordbærsalat.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 10 minutter.

Dét her, det kunne godt gå hen og blive en favorit-ret hen over sommeren. Aaaaarmen, for pokker, hvor det smagte af dansk sommer, når det er allerbedst!

Hummer_B
Jomfruhummerne hygger sig på grillen.

12-14 jomfruhummere (eller 50-60 stk. pr. person er jo også fint nok, hvis pengepungen kan klare det – såååå meget mad er der  jo ikke i dyrene)
1/2 bdt. persille
50 g smør
1 fed hvidløg
500 g jordbær
1 lille bdt. frisk basilikum
1 frisk mozzarella
4 skiver parmaskinke
Et skud frisk peber

Start med smørret: Hak persille og hvidløg, og rør det ind i smørret. Form det til en lille pølse med en diameter på ca. 3 cm, og rul den ind i husholdningsfilm. I fryseren med uhyret og 15 minutter derefter, så det bliver fast og godt igen.

Hummerne renses ved at skære dem midt over på langs (start midt mellem øjnene, og så ellers skær den ene vej og så den anden vej, til du står med to halvdele). Fjern “hjernen” og rens godt.

Læg dem i en foliebakke med skalsiden ned, og skær så skiver af smørret som fordeles ud over – hovedsageligt på halestykkerne.

Så skal de ellers bare på en skræmmende varm grill i ca. 6 minutter, til kødet er lyst og fast. Det må endelig ikke få for længe, det er synd!

Jordbærsalaten laves ved, at jordbærrene renses og halveres eller kvartes alt efter størrelse. Så blandes de med basilikum og strimler af parmaskinke. Lige inden servering “plukkes” osten i og det fordeles jævnt. Hvis osten kommes i for tidligt inden servering, så bliver det helt lyserødt og let grumset – det smager stadig godt, men det er ikke ligeså pænt (og jeg snakker af erfaring).

Vær’s’go’: Smagen af sommer!

Jordbaer
Jordbærsalaten: Smagen af sommer!

En mening om “Jomfruhummer med jordbærsalat”

  1. Den jordbær salat ser virkelig lækker ud. Sikke nogle gode billeder du tager. Det ser alt sammen så lækkert ud ;D Ny læser her😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s