Porchetta møder saltimbocca. Og så alligevel ikke.

Saltim
Porchetta møder saltimbocca – eller noget …

Antal personer: 4 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 45 minutter.

Det er ikke porchetta. Det er heller ikke saltimbocca. Det er resultatet af, at jeg rigtig godt kan lide begge dele, ikke kunne skaffe et svineslag, som ellers skulle bruges til porchetta og at jeg havde en svinemørbrad i fryseren, som gerne ville bruges.

1 stk. svinemørbrad
En stor håndfuld friske salvieblade
8 skiver parmaskinke
1 kg små kartofler
1 squash
Friskrevet parmesan
Smør
Salt
Peber

Afpuds mørbraden og skære den 1/4 ind på den lange led. Rul ud, skær igen, rul ud, skær igen og bliv ved, til du står med et stort, fladt stykke kød, som fylder det meste af et skærebræt. Læg friske salvieblade på, og rul sammen igen.

Rul parmaskinke udenom, og luk med et par kødnåle.

Grill uhyret i 12–13 minutter ved rimelig hård varme, og lad det herefter hvile i 6–7 minutter inden der skæres gode skiver.

Kartoflerne renses og skæres i papirtynde skiver (brug et mandolinjern). Det samme med squashen.

Smør et ildfast fad med lidt smør, og læg så et lag kartofler ud. Pensl laget med lidt smeltet smør, læg et lag squash, pensl, et lag kartofler og så videre.

Smid fadet i ovnen ved 200 grader, og efter 30 minutter drysses frisk parmesan over, og det smides retur i ovnen igen til osten er sprød og gylden – nåh ja, og grøntsagerne er møre.

2 meninger om “Porchetta møder saltimbocca. Og så alligevel ikke.”

  1. Porchetta-saltimbocca-tingensten lyder spændende. Du skriver, at du ruller mørbraden ud – foregår det med en kagerulle og på samme måde, som man ruller en dej ud?… Jeg forestiller mig, at det må være tungt og svært.
    Venlig hilsen
    Kerstin

    1. Hej Kerstin

      Nej, ikke helt som en almindelig dej med kagerulle og den slags. Du skærer et snit ind i selve mørbraden – sådan cirka 1/4 ind, så der nærmest er en løs flap. Herefter skærer du yderligere lidt ind, så flappen bli’r større, og fortsætter ellers sådan, til du står med det nu noget større og en hel del fladere stykke kød.

      Jeg håber det er forståeligt – det er lidt svært at forklare.

      Go’ fornøjelse!

      /Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s