Vanilleis med krokant

Isen
Vanilleis med krokant.

Antal personer: Det antal som kan spise knap en liter is.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 10 minutter + afkøling + frysning.

Som det opmærksomme læser (med hukommelsen i behold) af bloggen vil vide, så er jeg i fuld gang med at lave en valnøddesnaps. Det kan du læse lidt mere om her. De første tre måneder er nu gået i dén proces, hvor valnødderne blot skulle ligge alene i snapsen og hygge sig, og der skulle derfor tilsættes lidt krokant. Jeg lavede en hel del for meget, og da resten ikke skulle gå til spilde, så måtte jeg jo finde på noget, hvori resterne kunne indgå. Det blev en vanilleis på bl.a. kondenseret mælk og fløde. Vel ikke den værste “reste-mad”?

250 g sukker
1 dåse kondenseret mælk
2 1/2 dl piskefløde
1 stang vanille
4 dl sødmælk

Krokanten laves ganske simpelt ved, at man smelter sukkeret på en pande ved svag til jævn varme til det er gyldent og flydende. Herefter afkøles det hurtigt ved at blive hældt ud på bagepapir – smør det lidt ud, så det blot er et ganske tyndt lag. Når det er helt afkølet, så knuses det groft med en kniv.

Isen laves ved at kornene skrabes ud af vanillen, som varmes op i mælken sammen med selve vanillestængerne også. Det må ikke koge, men skal blot varmes op til lige under kogepunktet.

Lad det køle af og bland så den kondenserede mælk i. Lad hele molevitten trække natten over i køleren.

Si blandingen for diverse urenheder fra vanillen og selve vanillestængerne og rør piskefløden i – denne kan med fordel være ganske let pisket.

Hæld hele baduljen i en ismaskine og kør den dér i en 50 minutters tid inden krokanten tilsættes.

Hæld blandingen i en beholder og smid den i fryseren til den skal spises.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s