Tarteletter – mormor-mad i højeste gear

Tartelet
Køn en den ikke (lidt hakket persille ku’ ha’ gjort underværker, men den nåede at blive spist inden tarteletterne kom på menuen), men de smager sgu’ meget godt, sådan nogle banditter …

Antal personer: 4–5 personer.
Forberedelsestid:
10 minutter.
Tilberedningstid: 60 minutter + afkøling af kyllingen, så den kan pilles uden at hænderne falder af.

1 kylling
3 porrer
3 gulerødder
2 løg
Vand
1 glas hele hvide asparges skåret i mundrette stykker
15 sorte hele peberkorn
1 dl. madlavningsfløde
4 spsk. smør
4 spsk. mel
Tarteletter

Smid kyllingen i en stor gryde sammen med alle grøntsagerne (dog ikke de hvide asparges), som skal være skåret i meget grove stykker. Peberkornene skal samme vej. Dæk med vand og kog op. Når det koger, så skru ned og lad det simre i 45 minutter. Sluk herefter for varmen og lad kyllingen ligge i yderligere 30 minutter i suppedasen.

Tag kyllingen op af suppen, og lad den køle af, inden den plukkes for kød. Gem i øvrigt suppen, men si grøntsager og peberkorn fra.

Smelt smør i tilsvarende stor gryde og tilsæt mel under grundig omrøring. Tilsæt så lidt efter lidt ca. 7 dl. af suppen samt fløden, til sovsen får den ønskede konsistens. Gem den resterende suppedas til suppe en anden god gang – bare i fryseren eller køleskabet med skidtet!

Tilsæt den ønskede mængde kyllingekød (jeg brugte omkring halvdelen – resten blev gemt til to omgang suppe, som der kommer opskrift på snarest) og varm det godt igennem, inden asparges tilsættes.

Smag til med salt og peber og servér med det samme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s